Vedligeholdelsestekniker – Coop Logistik, Brøndby
Bliv en nøglespiller i driften
Er du teknisk stærk og har en håndværksmæssig baggrund som fx mekaniker, smed eller automatiktekniker? Trives du med både planlagt vedligehold, fejlfinding og akutte driftsstop – og vil du have en vigtig rolle i at holde en stor logistikoperation kørende? Så er det måske dig, vi søger.
Hos Coop Logistik i Brøndby er vi midt i en spændende udvikling med nye teknologier, flere opgaver og høj aktivitet døgnet rundt. Vi er ca. 350 kolleger, som sammen får logistikken til at spille – og nu mangler vi dig på holdet i vores vedligeholdelsesafdeling på vores kølede distributionscenter, hvor temperaturen er mellem 4 og 22 grader.
Din hverdag hos os
Som vedligeholdelsestekniker bliver du en central del af driften. Du er med til at sikre, at vores kørende materiel, udstyr og anlæg fungerer optimalt – og dermed at hele logistikflowet fungerer.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Vedligehold og reparation af trucks, ekspeditionsvogne og andet kørende materiel
- Arbejde med maskinanlæg og teknisk udstyr
- Fejlfinding og håndtering af akutte driftsstop
- Forebyggende vedligehold og optimering af processer
- Sparring og samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger
- Eftersyn på køleanlæg
Du får en hverdag med stor selvstændighed – men også et tæt samarbejde i et lille, stærkt team på i alt 4 personer inklusive dig.
Arbejdstiden er daghold mandag–fredag (typisk i tidsrummet kl. 07.00–17.00), og efter oplæring indgår du i en 24/7 tilkaldevagt.
Hvem er du?
Du har lyst til at tage ansvar og bidrage aktivt til både drift og udvikling. Du er typen, der tager fat, når noget går i stykker, og som samtidig har blik for, hvordan vi kan forebygge problemer og gøre tingene bedre.
Vi forestiller os, at du
- Har en håndværksmæssig baggrund – fx mekaniker, smed, automatiktekniker eller lignende
- Arbejder struktureret og trives med både planlagte opgaver og akutte udfordringer
- Er kvalitets- og sikkerhedsbevidst
- Er samarbejdsorienteret og kommunikerer positivt
- Er stabil og tager ejerskab for dine opgaver
Hvorfor vælge os?
Hos os får du
- En vigtig rolle i en kritisk funktion med stor synlighed
- En varieret hverdag med både teknik, ansvar og samarbejde
- Et stærkt team med høj faglighed og godt sammenhold
- Mulighed for at præge både arbejdsopgaver og forbedringer
- En arbejdsplads i udvikling, hvor din indsats gør en forskel
Vil du vide mere?
Kontakt gerne HR-forretningspartner Thomas Poulsen på telefon +45 51 59 33 35 eller vedligeholdelseschef Steen Thomsen på telefon +45 51 59 36 78.
Søg jobbet
Send din ansøgning via “Søg job” senest fredag d. 18. september 2026.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.