Er du klar til at blive ansvarlig for dit eget varehus med ca. 140 dygtige medarbejdere? Og kan du skabe et varehus, hvor kunderne handler med et smil, og dine kolleger glæder sig til at møde på arbejde?
Vi søger Varehuschef til Kvickly Sundby
Brænder du for at skabe resultater – så grib chancen hos Danmarks største detailvirksomhed og får en unik mulighed for at:
- drive og udvikle dit Kvickly varehus
- få frihed til at sætte dit aftryk på varehuset med Kvickly Kædens koncept i ryggen
- bringe din ledererfaring i spil og udvikle dine ledelseskompetencer gennem Coops nye ledelsesgrundlag
Kvickly i Sundby
Du kommer til at stå i spidsen for vores varehus som ligger på Englandsvej på Amager med i alt ca. 140 medarbejdere. Et varehus som altid har travlt pga. de mange besøgende kunder. Huset er et af Kvickly-kædens størst omsættende og indtjenende varehuse, og et hus hvor der er en stærk vindermentalitet. Varehuset ligger i et marked, hvor der findes alle konkurrenter (specialhandel, Fields, Lidl, Rema, Netto, Føtex, Bilka, Amagercentret, Meny samt Coop's egne butikker). Derfor er det vigtigt, at vi hver dag kan noget andet end vores konkurrenter, og fastholder vores høje niveau.
Din hverdag som varehuschef
Som varehuschef har du det overordnede ansvar for varehusets drift og for at varehuset når sine mål. Heri ligger en række forskellige opgaver og ansvarsområder, f.eks.:
- Ansvar for butikkens budget og resultater
- Afholde salgs- og ledelsesmøder
- Sikre planlægning af varegennemførsel samt salgsplanlægning
- Bemanding- og ressourceplanlægning - også på den lange bane
- Ledelse af varehusets medarbejdere
En væsentlig del af din tid går med at være tæt på dine medarbejdere for at sikre, at både de og butikken performer. I Kvickly har vi en bred medarbejderskare, da vi har en stor nonfood-afdeling samt storbageri, slagter og stor Frugt & Grønt, og dine medarbejdere er specialister inden for deres felt. Derfor er din udfordring at lede, coache og motivere meget forskellige medarbejdere.
Tæt parløb med Souschefen og sparring med andre varehuschefer
I alle opgaver har du et tæt parløb med din souschef, som også er inde over de mange daglige ledelsesmæssige opgaver og udfordringer, der opstår i et stort varehus.
På distriktsmøder kan du desuden sparre med andre varehuschefer, drøfte ledelse, lufte ideer og tale best practises. Når alle varehuschefer fra hele landet samles, handler diskussionerne f.eks. om, hvor Kvickly som kæde skal bevæge sig hen. Det giver dig mulighed for at få indblik i og påvirke strategien samtidig med, at du kan sætte dit markante præg på, hvordan dit varehus skal udvikle sig i Kvickly-regi.
Ledelseserfaring og købmand til fingerspidserne
- Du har ledelseserfaring fra detailbranchen
- Du har gennemslagskraft og kan sikre resultater
- Du kan tænke ud af boksen og sikre et inspirerende varehus, så kunderne altid får et positivt indtryk
Det er altafgørende, at du er udadvendt og at du trives blandt kunderne. Som leder har du en empatisk og coachende tilgang og du kan lede medarbejdere, der er eksperter inden for deres felt. Samtidig kan du sikre høj aktivitet, motivation og performance blandt dine medarbejdere. Du kan lede et varehus, hvor der stilles store krav til dig, men hvor du har et stort selvstændigt ansvar for butikkens drift og udvikling.
Du leder med omsorg og empati
Som leder forstår du, at dine medarbejdere er din vigtigste ressource. Det gælder både ift. deres trivsel og deres udvikling. Derfor er det vigtigt, at du er både nærværende og empatisk i din ledelse, og du er interesseret i at lære dem at kende.
Vi tilbyder ansættelse den 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Salgschef Rasmus Lund Andersen tlf. 2047 8150 eller HR-forretningspartner Jan Binau tlf. 2893 6234
Send din ansøgning via "Søg job" senest den 10. august 2025
Vent ikke med at sende din ansøgning da vi behandler ansøgninger løbende