Jobbeskrivelse
Uddeler, BRF SuperBrugsen Vester Hassing
SuperBrugsen
Annonce slut:  01.06.2025
Jobnummer:  155533

Uddeler til Brugsforeningen - SuperBrugsen Vester Hassing

Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at:

  • Drive en selvstændig Brugsforening, hvor du sammen med medarbejdere og bestyrelsen skal sikre en god udvikling for butikken.
  • Få ansvaret for en butik med cirka 25 medarbejdere, hvor vi lægger vægt på at være tæt på kunden samt skabe gode resultater.
  • Et lederjob med fokus på drift og frihed til udvikling af lokale initiativer.

Byen Vester Hassing:

Vester Hassing er en by med cirka 2.600 indbyggere, beliggende 17 km øst for Aalborg. Byen er beliggende i Aalborg Kommune. Byen har et godt idræt- og foreningsliv med flere forskellige klubber og foreninger. Byen har egen skole op til 9. klasse og 3 børnehaver.

Ud over SuperBrugsen findes der en Discount 365 i byen

 

SuperBrugsen Vester Hassing:
SuperBrugsen ligger centralt i byen, og har på grund af sin placering og sit aktivitetsniveau stor betydning for handelslivet i Vester Hassing. Butikken er løbende moderniseret til et moderne butiksanlæg på cirka 900 m2. SuperBrugsen Vester Hassing har OK anlæg og er medejer af Brugsen Mejdal.

 

Bliv drivkraften i SuperBrugsen i Vester Hassing og lokalsamfundet:

Som uddeler i en selvstændig Brugsforening bliver du ansat af butikkens bestyrelse. Bestyrelsen er lokal og sat sammen af byens borgere. I SuperBrugsen Vester Hassing er der 7 medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsens opgave er at sikre butikkens udvikling og sætte retning og vision for butikken i tæt samarbejde med uddeleren. Derfor skal du have mod på at være synlig både i lokalsamfundet og butikken. Du engagerer dig og brænder for at skabe gode relationer til byens borgere og det lokale klub- og foreningsliv.

Som uddeler har du det overordnede ledelsesansvar for butikkens drift, herunder medarbejdere, økonomi og salg. Det indebærer f.eks.:

  • Budgetter, salgstal og salgsplanlægning for virksomheden
  • Administrative opgaver som ressourceplanlægning og løn
  • Ansættelse og løbende udvikling af dine medarbejdere ved at sætte klare mål, give feedback mv.
  • Sikre at butikken hver dag er dynamisk og fremstår salgsklar
  • Konstruktiv sparring med bestyrelsen
  • Du er god til at inspirere til følgeskab, både for medarbejdere og bestyrelse.

 

Få frihed til at igangsætte lokale tiltag

I SuperBrugsen vil vi gerne have en stærk forankring i lokalmiljøet, tilbyde et stærkt købmandskab og en helt særlig kundeoplevelse. Du får derfor i vid udstrækning frie rammer til at prøve nye initiativer af med et godt koncept i ryggen.

 

Vi forventer, at:

  • Du kommer med erfaring fra detail, kurser/erfaring med ledelse
  • Du kan dokumentere gode resultater med ledelse, salgs- og driftsstyring samt forretningsudvikling
  • Du formår at sætte klare mål i samarbejdet med dit ledelsesteam – og gå efter dem!
  • Du har fokus på driften - motiveres af løbende forbedringer, besidder visioner, energi og gennemslagskraft til få tingene til at ske
  • Du indgår konstruktivt i samarbejdet om strategi og budget med bestyrelsen
  • Du kan bidrage til og udvikle brugsens strategi både i forhold til godt købmandskab, SuperBrugsen som områdets foretrukne indkøbssted samt samspillet med lokalområdet og det lokale kultur-, forenings- og idrætsliv
  • Du kan omsætte og eksekvere strategien i/til praksis
  • Du har lyst til at deltage aktivt i møder i BA (Brugsforeningernes arbejdsgiverforening), SBK
  • (SuperBrugsens Kædeforening) og i Coop Amba’s arrangementer.

Vi tilbyder:

  • Rammer som giver dig mulighed for butiks- og ledelsesmæssige udfoldelser
  • En attraktiv lønpakke jævnfør aftalen mellem BA (Brugsforeningernes arbejdsgiverforening), og DLO (Danmarks leder organisation).
  • Tiltrædelses pr. 1. august 2025.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Salgsrådgiver Ole Laursen tlf. 21 43 44 02 eller HR Forretningspartner Lars Bang 51 14 47 51.

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 1. juni 2025

Rekrutteringen gennemføres af et ansættelsesudvalg, der bl.a. består af medlemsvalgte.

 

I SuperBrugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere SuperBrugsen.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte Internt I Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  155533
Jobdefinition:  Uddeler
Job type:  Fuldtid
Region:  Nordjylland
Virksomhed:  Brf SB Vester Hassing (DK36425628)