Grib chancen hos Danmarks største detailvirksomhed og få en spændende mulighed for at:
- Drive en selvstændig Brugsforening, hvor du sammen med bestyrelsen skal udvikle butikken
- Få ansvaret for en butik, hvor I lægger vægt på at være tæt på kunden samt skabe solide resultater
- Et lederjob med stor frihed til at udvikle og igangsætte lokale initiativer
Brugsen Bjergby:
Bjergby er et levende lokalsamfund i det nordjyske, tæt på Hjørring og med kort afstand til både skov, åbne marker og Vesterhavets friske luft. Byen er kendetegnet ved et stærkt fællesskab, hvor mennesker kender hinanden og bakker op om lokale initiativer, fra foreningsliv til daglig handel.
I Bjergby spiller den lokale Brugsen Bjergby en central rolle som samlingspunkt for både indkøb og hverdagsmøder. Her mødes byens borgere, og her mærkes tydeligt den lokale stolthed og sammenhængskraft.
Brugsen Bjergby er en særdeles veldrevet forening, hvor der fortsat er store muligheder for at udvikle butikken og foreningen til det næste niveau.
Som uddeler i Bjergby bliver du ikke bare leder af en butik, du bliver en vigtig del af byens liv og udvikling, hvor nærvær, engagement og relationer er i centrum. Derfor er det et ufravigeligt krav, at du som uddeler vil byen og sikre, at butikken fortsat er forankret i lokal miljøet.
Bliv drivkraften i Brugsen i Bjergby og lokalsamfundet omkring:
Som uddeler i en selvstændig Brugsforening bliver du ansat af butikkens bestyrelse. Bestyrelsen er ofte lokal og sat sammen af byens borgere. Bestyrelsens opgave er at sikre butikkens udvikling og sætte retning og vision for butikken i tæt samarbejde med uddeleren. Derfor skal du have mod på at være synlig både i lokalsamfundet og butikken. Du engagerer dig og motiveres af at skabe gode relationer til byens borgere og det lokale klub- og foreningsliv – både som borgere og potentielle kunder.
Som uddeler har du det overordnede ledelsesansvar for butikkens drift, herunder medarbejdere, økonomi og salg. Dette indebærer bl.a.:
- Budgetter, salgstal og salgsplanlægning for virksomheden
- Administrative opgaver som ressourceplanlægning og løn
- Ansættelse og løbende udvikling af dine medarbejdere ved at sætte klare mål, give feedback mv.
- Sikre at butikken hver dag er dynamisk og fremstår salgsklar
- Konstruktiv sparring med bestyrelsen
Få frihed til at igangsætte lokale tiltag
Brugsen er afhængig af en stærk forankring i lokalmiljøet, og at vi tilbyder et stærkt købmandskab. Du får derfor i vid udstrækning frie rammer til at prøve nye initiativer af, lave aftaler om at forhandle lokalt producerede varer m.m. og dermed selvstændigt drive din butik med et godt koncept i ryggen.
Den person vi søger, skal kunne sætte flueben ved følgende:
- Bosiddende i lokalområdet
- Du har ledelseserfaring fra detailbranchen
- Du arbejder med driftsmæssige og administrative opgaver
- Du har en god forståelse for tal og regnskaber, samt er IT-kyndig
- Du er struktureret og skaber god teamånd
- Du formår at fremtidssikre, have overblik og skabe en salgsklar butik alle ugens dage
- Du er ekspert i kundeservice
Som person er du først og fremmest udadvendt og kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du går forrest, bringer nye initiativer i spil og er dygtig til at motivere dine medarbejdere gennem din interesse for det, du laver.
Vi tilbyder:
- Rammer som giver dig mulighed for butiks- og ledelsesmæssige udfoldelser
- En engageret, positiv og innovativ bestyrelse
- En attraktiv lønpakke, jævnfør aftalen mellem BA (Brugsens Arbejdsgiver Forening), og DLO (Danmarks leder organisation)
- Tiltrædelses pr. 1. Juni 2026
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Salgschef Johan Drejer, tlf. 3070 7785 eller HR-forretningspartner Mads Bo Pedersen, tlf. 2834 5481
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 19. April 2026