Studentermedhjælper til Loyalitet & Digital Kundeoplevelse
Brænder du for loyalitet, digitale kundeoplevelser og markedsføring?
Er du ved at uddanne dig indenfor marketing og er du nysgerrig på, hvordan det er at være en del af hverdagen i en stor virksomhed? Så er du måske vores nye studentermedhjælper?
Bliv en del af holdet
Lige nu søger vi én studentermedhjælper til vores afdeling ’Kunder, Marketing & Digital’, hvor du vil blive tilknyttet vores afdeling ’Loyalitet & Digital Kundeoplevelse’. Vi har gang i en masse spændende projekter, hvor vi bl.a. arbejder strategisk med vores over 2.0 mio. medlemmer, medlemsfordele, Coop appen og websites. Det bliver du alt sammen en del af.
En alsidig arbejdsdag med masser af ansvar
Vores hverdag og arbejdsopgaver er meget alsidige. Det samme vil din være.
Du bliver en vigtig del af vores team og kommer til at være med til at indfri vores mål og ambitioner.
Som studentermedhjælper i vores afdeling kan du se frem til blandt andet at arbejde med:
- Websites – både tekster, opbygning i Umbraco og udvikling af nye funktioner
- Planlægning og eksekvering af events og medlemskampagner
- Produktion og briefing af kampagner til mail, coop app og web
- Evaluering og statistik på kampagner og indsatser
- Opsætning af tracking og opfølgning
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for marketing, kommunikation eller lignende – men din studieretning er ikke det vigtigste. Det er derimod din evne til at:
➡️ Gå engageret og motiveret til dine opgaver
➡️ Have øje på detaljen og arbejde struktureret
➡️ Arbejde selvstændigt, tage ansvar og søge sparring, når der er behov.
➡️ Trives med både rutineprægede opgaver og ad hoc opgaver med flere kontaktflader rundt i organisationen
Er du interesseret?
Send din motiverede ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest d.19. september. Vi holder løbende samtaler. Såfremt du skulle have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Coop Medlem, Katja Bisgaard, på tlf. 2893 8927 eller pr. mail: katja.bisgaard@coop.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!