Jobbeskrivelse
Studentermedhjælp
365discount
Annonce slut:  18.01.2026
Jobnummer:  157436

Studentermedhjælper til SoMe & Content Creation i 365discount

 

Er du modig og kreativ på sociale medier, og kan du samtidig forstå hvad du kan bruge algoritmer og data til?

Vi leder efter en energisk studentermedhjælper, der har lyst til at være en del af 365discounts marketing team hos Coop i Albertslund.

 

Jobbet (kort sagt):

Du bliver den, der hjælper os med at holde styr på vores sociale medier og alt det indhold, der følger med. Vi drømmer om at du har de gode idéer og evnen til at eksekvere dem indenfor givne rammer. Du får ansvar, bliver inddraget og kommer med på holdet fra dag ét.

 

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Medansvarlig for vores Some kanaler. Du skal være med til at holde kanalerne kørende i samarbejde med teamet, og der er mulighed for at få ansvaret for udviklingen af nye contentidéer.
  • Content creation (billeder, små videoer, opslag, idéudvikling, foto shoots).
  • Andre opgaver som fx:
    • Facilitering af konkurrencer.
    • Samarbejde med projektledere på mindre og større kampagner.
    • Upload af materiale på kanaler.
    • Butiksbesøg og eventplanlægning.
    • Små praktiske ting i hverdagen (sende pakker o.lign.).
  • Besvare og moderere kommentarer på sociale medier.
  • Deltage i møder og give input, når der udvikles nye projekter og kampagner.

Hos os får du mulighed for at snuse til en bred palette af opgaver indenfor marketing, og masser af indflydelse. Vi tilbyder en stejl læringskurve med opgaver, der udvikler dig. Der er altid nogen at sparre med og plads til at prøve noget nyt af.


 

Hvem er du?

Vi er gode til at deles om ansvaret, og vi søger derfor en person, der er god til at tage initiativ og har lyst til at dele idéer. Samtidig skal du være dit ansvar bevidst, så de mindre opgaver stadig prioriteres.

  • Du har mulighed for at arbejde fast 2-3 dage om ugen, 15-20 timer.
  • Du er nysgerrig, positiv og klar på at lære.
  • Du byder ind og holder dig ikke tilbage ift. at udfordre status quo.
  • Det kribler i dine fingre for at få lov til at lave SoMe indhold
  • Du har lyst til at være en del af et socialt team med god energi og masser af grin.


Lyder det som noget for dig? Så send os et motiveret CV via linket - senest den 18. januar 26.

Pro-tip: Du må gerne sende en sjov content idé, måske fra en butik eller hvad du ellers føler dig inspireret til at optage. Billede eller video opslag (max 15 sek.) er lige godt.

Har du spørgsmål? Så skriv til Mie.mangelsen@coop.dk og vi kan aftale at tales ved.

 

I Coop går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

365discount - det rigtige sted at gøre en forskel
1365discount har vi en effektfuld og simpel vision: Discount skal være billigt, nemt og godt for vores kunder. Visionen er vigtig og kalder på vores fokus og dedikation. Og vi står sammen om at udleve netop det hver dag. VI ved nemlig, at det er alle os 365'ere, der sammen gør den helt store forskel for hver enkelt kunde- uanset om vi er butikschefer, elever, nøglebærere eller noget helt fjerde.

Psst... Hvis du er nysgerrig på vores profil, kan du læse mere om os, fx vores bæredygtige Initiativer og vores særlige sortiment, her.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  157436
Jobdefinition:  Kontor
Job type:  Deltid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  365discount A/S (DK11517498)