Rekvisitions-id:  152842
Kæde:  Servicekontoret
Job Type:  Fuldtid

Speditør

Speditør til Coops Transportafdeling (Road)

 

Har du mod på at præge udviklingen i Coop? Så har vi jobbet til dig som Speditør i Coops Transportafdeling.


Så kom og bliv en del af Coop Supply Chain, hvor vi leder efter en Speditør/Transportplanner med et stærkt overblik og som kan holde mange bolde i luften på samme tid, samt som brænder for at gøre en forskel.  

Coop Supply Chain er Danmarks største logistikvirksomhed og den afgørende brik for at sikre varer i Coops ca. 900 butikker. Som en del af vores strategi er Coop Supply Chain på en større forandringsrejse, og vi står overfor en række udviklingsprojekter, som skal gøre vores forsyningskæde endnu mere effektiv.

 

Dit nye team
Du vil blive en del af Coop Transport, som gennem de seneste år har været igennem en spændende rejse, hvor forretningen er blevet væsentligt optimeret gennem et tættere samarbejde med vores indkøbsafdeling, transportører og leverandører. Du vil være med til at sikrer, at vi altid er konkurrencedygtige, mens vi overholder vores serviceambition overfor vores butikker: ”Sammen sikrer vi de efterspurgte varer på hylderne billigst muligt – friske og til aftalt tid”.

Coop Transport er en del af Coop Supply Chain og består af 3 afdelinger. Vi er i alt 20 medarbejdere i afdelingen. Der er højt til loftet, og det sociale spiller en stor rolle i vores dagligdag.

 

Om jobbet
I rollen som Speditør (Road) vil du fungere som sparringspartner for indkøbs- og vareforsyningsafdelinger i forhold til transport flow.

Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Håndtering af Road-freight fra hele Europa
  • Sikrer ”on time delivery”
  • Pleje og vedligeholde kontakten til interne og eksterne interessenter

 

Om dig
Du er en erfaren Speditør, der tager ansvar og er selvkørende. Du har erfaring med international transport og har en fleksibel tilgang til arbejdsopgaver.

For at lykkes i rollen forestiller vi os desuden, at du:

  • Har evnen til at skabe nære relationer til eksterne leverandører, transportører og internt i Coop, samt forstår at være bindeled mellem alle parter
  • Bidrager med stor arbejdsglæde og et positivt sind, selv når vi har travlt
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som speditør
  • Har en stærk generel systemmæssig forståelse, vi anvender SAP, SAP TM

 

Hvad tilbyder vi?
Hos Coop får du mulighed for at arbejde i en dynamisk, innovativ og bæredygtig virksomhed, hvor vi sætter kunden i centrum og har høje ambitioner for fremtiden. Du bliver en del af et engageret og kompetent Supply Chain-team, der arbejder tæt sammen på tværs af funktioner og niveauer. Du får stor indflydelse på dit arbejde og har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

 

Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden fleksible arbejdstider.

 

Din arbejdsplads bliver på Coops Servicekontor i Albertslund.

 

Interesseret?

Er du klar til at blive vores nye Speditør? Så skynd dig at sende dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 18. september 2024, men vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe.

 

Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte vores Operations Manager i Coop Transport, Simon Rasmussen eller på Tlf. 28 55 66 51. 

 

Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Coop 365discount  samt Coop.dk Shopping. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.