Souschef til 365discount, Rødekro
Vil du være souschef i Rødekros gladeste butik?
Det synes vi nemlig helt sikkert selv, at vi er - og vi ved, at vi har mange kunder, som også sætter stor pris på vores smittende latter og glade smil. Hos os vil du nemlig opleve, at vi har besluttet os for, at det skal være både rart, sjovt og udviklende at gå på arbejde hver dag. Vi tager vores opgaver som oplevelser og går op i, at vi lykkes sammen. En af grundene til, at vi lykkes sammen er, at vi alle kender vores faste opgaver og arbejder indenfor de rammer og forventninger, der er til os - dét skaber netop rummet til, at vi både kan joke med hinanden og har overskud til at hjælpe en kollega.
Vores butik er en ægte lokal-butik, hvor vi har mange skønne stamkunder og de fleste kender hinanden lidt på kryds og tværs. I butikschef Rania får du en leder, som er udadvendt, åben og lyttende og som samtidig sætter en ære i den gode oplæring, arbejder struktureret, har tydelige forventninger og som er der for sit team. Sagt på godt jysk, så er det altså ikke et tosset sted at være souschef, og slet ikke, hvis du har en butikschef gemt i maven - Rania ved nemlig godt, hvordan hun udvikler en dygtig kollega fra souschef til butikschef.
Dine opgaver
Vi går rigtig meget op i, at vores butik er klar og lækker til vores kunder hver dag. Derfor bruger vi allermest af vores tid på at arbejde med varerne, sikre at vores butik er ren, indbydende samt velopfyldt og at servicere vores kunder med et smil. Det vil være din opgave at indgå i teamet og bidrage til dette - du får sandsynligvis hurtigt dit eget område, som du er ansvarlig for.
Som souschef er du samtidig butikschefens vigtige sparringspartner, og I to udgør ledelsen i butikken. Det betyder, at når butikschefen har ferie eller fri, så er du den, som tager ansvaret for butikken.
Drømmer du om...?
Har du en drøm om at blive butikschef, skal du også vide, at vi har et ret spændende uddannelsesforløb for vores butikschefaspiranter, som du får mulighed for at søge optagelse på.
Vil du vide mere?
Vi vil gerne fortælle meget mere om, hvilke spændende og udviklende opgaver, du kan få i 365discount, Rødekro - og du er meget velkommen til at give Rania et kald på 7334 6208.
Har du allerede besluttet dig?
Så send endelig et CV afsted til os via "ansøg nu". Du behøver ikke sende en ansøgning med - vi vil dog sætte pris på, hvis du i dit CV skriver et par ord om dig som menneske.
Ansøgningsfristen er 17. maj 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig!