Jobbeskrivelse
Souschef fakta Harrislee, Tyskland
Fakta Tyskland
Annonce slut:  17.06.2025
Jobnummer:  155575

Souschef søges til grænsens bedste team

Jep. Når vi selv skal sige det, så er vi i fakta Harrislee grænsens bedste team. Og nu har du mulighed for at blive kollega med os, samtidig med at du bliver en del vores virkelig skønne virksomhedskultur.

 

Om fakta Harrislee

Vi driver med stolthed vores butik, som for længst har rundet en omsætning på kr. 200 mio. Vi har vækstambitioner og tror på, at noget af nøglen til vores vækst, er vores frihed til at drive godt, gammeldaws købmandskab i en moderne verden. Vi har naturligvis et stærkt og værdifuldt samarbejde med vores interne indkøbere om varernes salgbarhed, placering og meget mere – ligesom vi har værdifulde møder med vores leverandører om det samme. Ultimativt er det i stort set alle tilfælde teamet i butikken, som tager den endelig købmands-beslutning. Det betyder, at vi har en stor fleksibilitet og at vi er stand til at handle hurtigt, når der er behov for det.

 

Vores souschef

Meget magi sker på gulvet – særligt når vi driver købmandskab. Derfor leder vi efter dig, som trives i magien på gulvet, samtidig med, at du har nogle særlige evner for at holde overblikket, for at give og modtage sparring og feedback og for at træffe de nødvendige beslutninger. Du er naturligvis butikschefens højre hånd og fortrolige sparringspartner – og det er dig, der har ansvaret, når butikschefen ikke er der.

Eksempler på konkrete opgaver er:

  •  Sikre et fortsat godt arbejdsmiljø sammen med butikschefen
  • Proaktivt at udvikle tiltag, der fremmer driften af butikken sammen med butikschefen og lederteamet
  • Sikre effektiv lagerstyring og overvåge lagerbeholdning
  • Sikre den stærkeste og bedste eksponering af varer, så vi har glade kunder

Til en start vil vi fokusere på at introducere dig til fakta, teamet og grænsehandlen. Når du er godt hjemme i dette, er vores forventning, at du får dit eget ansvarsområde.

 

Din profil

Det går stærkt i grænsehandlen. Derfor er det vigtigt, at du trives med et højt tempo og evner at fastholde dit overblik, selv når vi har allermest run på. Du er en erfaren leder og vældig gerne uddannet indenfor detailhandlen, så du er kendt med fx vores anvendelse af KPI’er og købmandskab som faglighed.

Derudover er du:

  • Igangsættende af natur – du går forrest
  • Komfortabel med at træffe beslutninger – nogle gange hurtigt
  • Struktureret og god til at koordinere
  • Dygtig til at kommunikere åbent og tydeligt
  • God til at læse og afkode mennesker
  • Opmærksom på, hvornår du skal lytte og hvornår du skal tale

 

Dit kommende team

Du bliver budt velkommen i vores lederteam, hvor vi i dag er fem gode kollegaer. Vi er et skønt mix: nogle af os er danske, nogle er tyske, nogle har lang anciennitet i fakta, andre kortere, nogle er mænd og nogle er kvinder. Fælles for os alle er, at vi brænder for vores arbejde og for at være en del af fakta familien. Og vi glæder os til at hilse på dig.

 

Du får

Vi tilbyder dig selvfølgelig løn efter kvalifikationer, pension og diverse medarbejdergoder. Og så får du alle tiders mulighed for at udvikle dig som købmand, som leder og som menneske.

 

Ansøg nu

Har du nysgerrige spørgsmål, er du meget velkommen til at give butikschef Morten Magnussen et kald på tlf. 0045 2327 5999. Så snart du er klar til at søge stillingen, så send os dit CV inkl. en kort beskrivelse af dig ved at klikke på ”Ansøg nu” her på siden. Tiltrædelse er efter aftale.

 

Vi glæder os til at møde dig!

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end  40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2  million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  155575
Jobdefinition:  Souschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Sydjylland
Virksomhed:  Fakta Gmbh (DE815399209)