Jobbeskrivelse
Souschef, Kvickly Hadsten
Kvickly
Annonce slut:  04.11.2026
Jobnummer:  160895

Har du ambitioner ? Så er mulighederne DINE !

Jeg står og mangler en souschef, en sparringspartner, en kollega, en teamplayer, en blæksprutte. 
Kort sagt, en der er klar til at tage ansvar og være min wingman i butikken.

Kvickly Hadsten er en lokal butik godt placeret midt i Hadsten by. En by som er i udvikling med stigende befolkningstilvækst og et meget rigt foreningsliv.
Vi er 60 medarbejdere i varehuset, vi har tralvt hverdag og har en fantaktisk udvikling i butikken. Butikken er veldrevet med meget engagerede kollegaer der gør Kvickly Hadsten til byens dagligvarebutik.

Jeg leder efter en der:

  • Er ambitiøs og gerne vil udvikle sig
  • Er klar til at tage ansvar
  • Har lyst til ledelse og udvikling
  • Gå forrest og skabe energi
  • Kan bevare overblikket -også når tempåoet er højt
  • Arbejde struktureret og følge op på sine opgaver
  • Motiveres af mål og resultater og det gode købmandskab
  • Forstår at de bedste resultater skabes sammen, som et hold

 

Få en karrierestilling, hvor du udvikler dig som leder

Som souschef får du mulighed for at prøve kræfter med alle slags ledelsesmæssige beslutninger i en stor butik med mange medarbejdere. Da du fungerer som stedfortræder for uddeleren, vil der være mange beslutninger du selv kommer til at træffe. Du bliver klædt på som købmand og leder, hvilket bakkes op af uddannelse, coaching, mv. i Coop.

 

Ledererfaring fra detail eller dagligvarebranchen

  • Du er som min. uddannet salgsassistent og har erfaring fra detail eller dagligvarehandlen
  • Du har ledererfaring
  • Du har erfaring med regnskab og nøgletal

 

Du sælger både gode varer og gode værdier

I Kvickly brænder vi for at gøre hverdagen lettere, sundere og mere økologisk og bæredygtig. Og det gør vi uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor er der altid gang i nye projekter, som du skal være med til at massere ind i kundernes hverdag. Det kan du, fordi du er engageret, går forrest og kan være ambassadør for alt lige fra bæredygtig emballage, dyrevelfærd og til nemmere måltider i en travl hverdag.

 

Jeg ansætter løbende, så du skal ikke vente med at sende din ansøgning !

Du er velkommen til at give mig et kald eller kig forbi til en kop kaffe inden du sender din ansøgning.

Varehuschef Klaus Kjær-Sørensen, Mobil: 6173 2616
Email: klaus.kjaer@kvickly.dk

 

Samtaler vil blive afholdt løbende, så send gerne din ansøgning snarest via "Ansøg nu".

 

Bliv en del af Kvickly - og et varehus med mange muligheder

I Kvickly arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med mange forskellige profiler. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder - bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  160895
Jobdefinition:  Souschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)