Vil du være med til at lede og udvikle en mellemstor dansk virksomhed?
Har du leder- og købmandsskab i blodet og forståelse for teknologi, tal og mennesker, har du nu muligheden hos Danmarks største detailvirksomhed.
Vores nuværende souschef er netop blevet udnævnt til uddeler, og derfor søger vi hans afløser.
Kvickly Brøndby
Du bliver en del af et varehus med i alt 80 medarbejdere. Vi er centralt beliggenhed i Brøndby, kun få minutter fra Brøndbyøster Station. Vi er en travl butik med dygtige medarbejdere, der trives i en butik med masser af dynamik og som står klar til at hjælpe vores mange kunder.
Vores DNA
I Kvickly har vi i fællesskab defineret, hvad der kendetegner os som arbejdsplads og indkøbssted. Ordentlighed er vores fundament og gennemsyrer alt, hvad vi gør: Vi tager ansvar, hjælper hinanden og sikrer, at vores kunder altid føler sig velkomne. Vores fælles passion og faglige stolthed mærkes i alt, vi laver, og hver dag gør vi os umage sammen.
Få en karrierestilling, hvor du udvikler dig som leder
Som souschef får du mulighed for at prøve kræfter med alle former for ledelsesmæssige beslutninger i en stor butik med mange medarbejdere. Da du fungerer som stedfortræder for varehuschefen, vil der være mange beslutninger, du selv kommer til at træffe. Du bliver klædt på som købmand og leder, hvilket bakkes op af uddannelse, coaching mv. i Coop.
Du forstår vigtigheden af at gå forrest på de rigtige tidspunkter og områder. Du har overblikket til at prioritere din egen indsats mellem det praktisk operationelle og det ledelsesmæssige og sikrer meningsfuld inddragelse af alle medarbejdere i hverdagen.
Du ved, at selv den kortsigtede indsats kræver et langsigtet mål – og formål. Du kan tage det lange, seje træk i hverdagen for at sikre kontinuerlig udvikling og forbedring, og du formår at inddrage og uddelegere, så alle ressourcer får en meningsfuld hverdag og rolle.
Ledererfaring fra detail- eller dagligvarebranchen
Du er som minimum uddannet salgsassistent og har erfaring fra detail- eller dagligvarehandlen:
- Du har ledererfaring fra en større stilling, enten som souschef eller afdelingschef
- Ledelse, motivation og udvikling af medarbejdere i dagligdagen – med øje for talent
- Arbejde med budgetter, salgstal og salgsplanlægning på tværs af flere afdelinger
- Bemandingsplanlægning, rytmer og rutiner samt sikring af, at planlægningen fungerer
- Sikring af en sæson- og salgsklar butik hver dag
- Afholdelse af møder samt sikring af planlægning, vidensdeling og inddragelse
- En motiverende og vigtig del af lederteamet
Som person er du en teamplayer, der går forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og til at igangsætte de rette initiativer på de rigtige tidspunkter. Derfor skal du også være forudseende og kunne se, hvad der skal være fokus på i butikken både på kort og længere sigt.
Du sælger både gode varer og gode værdier
I Kvickly brænder vi for at gøre hverdagen lettere, sundere samt mere økologisk og bæredygtig. Og det gør vi uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor er der altid gang i nye projekter, som du skal være med til at implementere i kundernes hverdag. Det kan du, fordi du er engageret, går forrest og kan fungere som ambassadør for alt fra bæredygtig emballage og dyrevelfærd til nemmere måltider i en travl hverdag.
Tiltrædelse den 1. december 2026 – er du vores næste talent med en drøm om uddeleren rollen?
Interesseret?
Så er du velkommen til at kontakte varehuschef Nicolaus S. Heimbürger tlf. 4346 0200
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 25. oktober 2026.
Vi behandler ansøgninger løbende og tager stillingsannoncen ned, når vi har fundet de rette kandidater, så vent ikke for længe.
Vi glæder os til at høre fra dig.