Indlæser...
Rekvisitions-id:  119941
Kæde:  Irma
Job Type:  Fuldtid

Souschef, Irma Sorgenfri

Irma Sorgenfri søger souschef

Grib chancen hos verdens næstældste dagligvarekæde og få en unik mulighed for at:

  • få et stort ansvar for at være med til at drive en Irma butik med fokus på købmandsskab
  • udvikle dig som leder i en butik med dygtige og erfarne medarbejdere
  • være en del af en af Danmarks bedste arbejdspladser

 

Aspirantforløb som Souschef

 

I Irma har vi et fastlagt aspirantforløb for alle kommende Souschefer. Forløbet varer omkring 5 måneder Sammen med distriktschefen og en HR-konsulent følger I løbende op på dit forløb for at sikre, at du klædes bedst muligt på til at være Souschef i en Irma butik. Du deltager i vores aspirantkursus sammen med andre nye ledere i Irma og vil her får mulighed for at arbejde med Ledelse, personalejura, regnskab og egen udvikling.

 

Vær med til at drive butikken

 

Som Souschef indgår du i et tæt makkerskab med butikschefen og er derfor inde over alle driftsmæssige opgaver og beslutninger i butikken, og du får derigennem opbygget erfaring med bl.a:

 

  • Administration og løn
  • Budgetter og resultatopfølgning
  • At styrke salget og udvikle en forretning
  • At styre salgsplanlægning og klargøring af butikken
  • Medarbejderledelse og -udvikling

 

 

Du har sammen med butikschefen stor indflydelse på butikken, hvad angår indretning, sortiment og mulighed for at lave lokale initiativer og tilbud. Det er dig, som i dagligdagen styrer de praktiske opgaver i butikken, hvor du også har dit eget ansvarsområde i forhold til at bestille og fylde varer op.

 

 

Skab gode oplevelser for medarbejderne og kunderne

 

En stor del af din tid bruger du på at tale kunderne for at have fornemmelsen for deres behov og for at kunderne kender dig, så vi kan levere den uovertrufne service, Irma er kendt for. Samtidig er du også med til at skabe et godt sammenhold i butikken, og du er med i meget af den daglige ledelse, opfølgning på og sparring med medarbejderne.

 

Ledelseserfaring, købmandsskab og lyst til at skabe relationer

 

  • Det er et krav, at du har ledelseserfaring fra detail og helst fra dagligvarebranchen
  • Du har stort varekendskab eller lyst til hurtigt at opbygge det
  • Du kan gå forrest og vise vejen for butikkens medarbejdere

 

For at få succes som Souschef er det først og fremmest vigtigt, at du har en stærk passion, for det du laver. Du kan lide at opbygge gode relationer med dine kunder, og som leder har du stor tillid til, at medarbejderne løser de opgaver, de har ansvar for. Samtidig er du er med til at skabe et godt kollegialt sammenhold og en god arbejdsplads. Til slut er ansvarlighed et nøgleord i Irma. Vores kunder har stor tiltro til, at vi er en ansvarlig forretning og det går du ikke på kompromis med.

 

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

 

HR Forretningspartner Tina Dahm, mobil 51593024

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 14. November 2021

 

Vi behandler ansøgninger løbende.

 

Med nysgerrighed og passion drives Irma
Som medarbejder i Irma får du ca. 2.000 dedikerede kollegaer, og du bliver en del af en helt særlig arbejdsplads. Vi er flere år i træk blevet kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser i Great Place to Work og i 2018 vandt vi prisen som Danmarks Mest Anbefalede Virksomhed af Relationwise A/S. Vores strategi om det urbane madhus sætter retningen for Irmas rejse og frembringer vores passion og nysgerrighed for madglæde, samt mod til nye tiltag for at skabe en bedre verden. Vil du læse mere om, hvad der gør os til en af Danmarks bedste arbejdspladser, kan du læse mere her https://irma.dk/job-i-irma/at-arbejde-i-irma.

Bliver du ansat i Irma bliver du også en del af Coop-familien. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.