Souschef, Dagli'Brugsen, Mørkøv
Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en spændende mulighed for at:
- være med til at lede en butik med stærk lokal forankring og et godt sammenhold
- få en tæt relation til dine kunder og være blandt kunderne i dagligdagen
- udvikle dig som leder og samtidig få mange karrieremuligheder i Coop
Dagli’Brugsen Mørkøv
Mørkøv er en stationsby på Nordvestsjælland med ca. 1800 indbyggere.
Dagli´Brugsen fremstår lys og indbydende. Butikken har diverse servicefunktioner som Brødudsalg, Fastfood og pakkeudlevering.
Butikken har et utroligt engageret personale samt en stor opbakning fra byens borger.
Der er tilknyttet to OK-benzinanlæg til butikken.
Nærmeste konkurrent er Netto, som også er beliggende i byen.
Bliv en del af den lokale købmand
Som Souschef i Dagli’Brugsen er du uddelerens sparringspartner, og du er med i alle de driftsmæssige beslutninger i butikken. Du får dermed erfaring med alle ledelsesmæssige opgaver, hvilket betyder at du:
- har medansvar for den praktiske ledelse i butikken
- tager medejerskab og forpligter dig professionelt og engageret i forhold til at nå de givne budget- og omsætningsmål
- udvikler butikken og præger sortimentet
Størstedelen af din tid bruger du blandt medarbejdere og kunder i butikken. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandsskab og være med til at påvirke sortimentet samt bringe lokale varer ind.
Vær med til at udvikle lokalsamfundet
Som byens lokale købmand er du en aktiv spiller i lokalsamfundet. Sammen med uddeleren er du med til at skabe aktiviteter i byen og lader butikken danne rammer for f.eks. fastelavnsfest, sociale arrangementer, efterårsfester mm.
Købmand til fingerspidserne
- Du er uddannet som f.eks salgsassistent
- Du har mindst 3 års praktisk butikserfaring fra detailhandlen
- Du har god forståelse for tal og regnskaber
Som person er du først og fremmest udadvendt og du kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du er initiativrig og tænker ud ad boksen, således at vi sikrer kunderne en inspirerende butik. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.
Vil du vide mere om stillingen?
Du er velkommen til at kontakte Uddeler Gry Nielsen på telefon 5927 5006 – eller kig forbi butikken til en snak.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 24. februar 2023.
Vi behandler ansøgninger løbende.