Jobbeskrivelse
Souschef, Brugsen Skuldelev
Brugsen
Annonce slut:  26.02.2026
Jobnummer:  158197

Souschef søges til Skuldelev Brugs
– ledelse med mening, fællesskab og udvikling i fokus
 
Vil du være med til at drive og udvikle en lokal Brugsen, hvor fællesskab, ansvar og nærvær er en naturlig del af hverdagen? Og har du ambitioner om at udvikle dig som leder i Coop? Så er du måske vores nye Souschef i Brugsen Skuldelev.
 

En Brugs med stærk lokal forankring
Brugsen Skuldelev ligger i natur skønne omgivelser, mellem de to fjorde


Brugsen Skuldelev er en vigtig del af lokalsamfundet. Vi ligger ca. 15 minutter fra Frederikssund Vi er en aktiv by med skole, børnehave og et rigt foreningsliv. Brugsen fungerer som et naturligt samlingspunkt i byen – både i hverdagen og ved lokale arrangementer.

Vi er 17 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe en indbydende butik og gode kundeoplevelser. Butikken er nyligt moderniseret og fremstår lys, åben og tidssvarende med flere af Coops nyeste koncepter implementeret.
 

Din rolle som Souschef
Som Souschef er du uddelerens nærmeste sparringspartner og en central del af butikkens daglige drift og udvikling. Du får et bredt ansvar og bliver involveret i både ledelsesmæssige og driftsmæssige beslutninger.
 
Dine opgaver omfatter bl.a. at:
 
•    bidrage til den daglige ledelse og sikre en velfungerende butik
•    tage medansvar for butikkens resultater og arbejde målrettet med budget og omsætning
•    være med til at udvikle butikken og sortimentet – herunder lokale varer
•    egne områder med salgsplanlægning, arrangementer og inspiration

•    være synlig i butikken og gå forrest i hverdagen sammen med medarbejderne
•    en tæt relation til kunder, kollegaer og bestyrelsen

 
Du bruger størstedelen af din tid blandt kunder og kolleger og er med til at skabe en butik, hvor nærvær, ansvar og samarbejde er i fokus.
Stillingen er omfattet af en attraktiv bonusordning for souschefer, som er koblet til butikkens samlede resultater.
 

 

Mening og Fællesskab i praksis
I Brugsen arbejder vi ud fra ledelsesprincipperne Mening og Fællesskab, og som Souschef forventes det, at du er med til at omsætte principperne til handling i hverdagen – særligt overfor butikkens deltidsmedarbejdere.
Det betyder, at du:
 
•    skaber klarhed og mening i opgaver og mål
•    bidrager til et inkluderende fællesskab med plads til forskellighed
•    arbejder med tillid, dialog og involvering i din ledelsesstil
•    tager ansvar – både for resultater, samarbejde og trivsel
 
Du er med til at sikre, at Brugsen er et godt sted at være – for både medarbejdere, kunder og lokalsamfund.
 


Udvikling og muligheder

Hos os ser vi Souschefrollen som et vigtigt udviklingstrin. Du får mulighed for løbende sparring med uddeleren og bliver en del af Coops fokus på talent- og lederudvikling.


For dig, der har ambitioner om mere, er der gode muligheder for at udvikle dig gennem målrettede forløb – herunder aspirantforløb – og på sigt tage næste skridt i din lederkarriere i Coop.
 

 

Hvem er du?


Vi forestiller os, at du: 
•    er uddannet fx salgsassistent
•    har mindst 3 års erfaring fra detailhandlen
•    har forståelse for drift, tal og planlægning
•    har flair for IT og div. systemer som fx coop systemer
 
Som person er du engageret, imødekommende og trives med ansvar. Du kan motivere andre, skabe struktur i hverdagen og bevare overblikket – også når tempoet er højt. Du arbejder professionelt, tager initiativ og går forrest som rollemodel.
 

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte uddeler Rie på telefon 24910283 – eller kig forbi butikken til en uformel snak.
 
Send din ansøgning via “Ansøg nu” og senest 26. februar 2026
 
Vi behandler ansøgninger løbende.

 

I Brugsen er vi tættere på kunderne

I Brugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Vi er en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og vi hjælper hinanden med alle opgaver.

Bliver du ansat i Brugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158197
Jobdefinition:  Souschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Sjælland
Virksomhed:  Hornsherred brugsforening (DK66873412)