Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en spændende mulighed for at:
- være med til at lede en butik med stærk lokal forankring og et godt sammenhold
- få en tæt relation til dine kunder og være blandt kunderne i dagligdagen
- udvikle dig som leder og samtidig få mange karrieremuligheder i Coop
Brugsen Rødvig
At være en del af holdet i Brugsen i Rødvig er noget helt særligt. Her mærker man hver dag, hvordan fællesskabet i byen går hånd i hånd med det tætte sammenhold blandt kollegaerne. Brugsen er ikke bare et sted, hvor folk handler – det er et samlingspunkt i Rødvig, og som medarbejder er man med til at gøre en forskel for både kunderne og lokalsamfundet.
Man bliver en del af et team, hvor der er plads til grin, hjælpsomhed og udvikling, og hvor man kan være stolt af at yde en indsats, der betyder noget. At arbejde i Brugsen i Rødvig handler ikke kun om at fylde varer på hylderne eller stå ved kassen – det handler om at skabe gode oplevelser, møde folk i øjenhøjde og være en del af et stærkt lokalt fællesskab.
Kort sagt: Det er fedt at være en del af Brugsen i Rødvig, fordi man både får gode kollegaer, glade kunder og en arbejdsplads, der summer af energi og lokalt sammenhold.
Bliv en del af den lokale købmand
Som Souschef i Brugsen er du uddelerens sparingspartner, og du er med i alle de driftsmæssige beslutninger i butikken. Du får dermed erfaring med alle ledelsesmæssige opgaver, hvilket betyder at du:
- har medansvar for den praktiske ledelse i butikken
- tager medejerskab og forpligter dig professionelt og engageret i forhold til at nå de givne budget- og omsætningsmål
- udvikler butikken og præger sortimentet
Størstedelen af din tid bruger du blandt medarbejdere og kunder i butikken. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandsskab og være med til at påvirke sortimentet samt bringe lokale varer ind.
Vær med til at udvikle lokalsamfundet
Som byens lokale købmand er du en aktiv spiller i lokalsamfundet. Sammen med uddeleren er du med til at skabe aktiviteter i byen og lader butikken danne ramme for f.eks. fastelavnsfest, sociale arrangementer, efterårsfester mm.
Købmand til fingerspidserne
- Du er uddannet som f.eks salgsassistent
- Du har mindst 3 års praktisk butikserfaring fra detailhandlen
- Du har god forståelse for tal og regnskaber
Som person er du først og fremmest udadvendt og du kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du er initiativrig og tænker ud ad boksen, således at vi sikrer kunderne en inspirerende butik. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.
Vil du vide mere om stillingen?
Du er velkommen til at kontakte Uddeler Christian Jensen på telefon 5650 6035 – eller kig forbi butikken til en snak.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 30. september 2025.
Vi behandler ansøgninger løbende.