SuperBrugsen Herfølge
SuperBrugsen Herfølge udvider – og vi glæder os til at byde dig velkommen!
Vi er i fuld gang med at udvide SuperBrugsen Herfølge, og i slutningen af 1. halvår 2026 står vi klar med en super flot og moderne butik med stor fokus på ferskvarer og kvalitet.
Hos os møder du et stærkt hold på omkring 100 engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at give vores medlemmer og kunder en rigtig god indkøbsoplevelse – med nærvær, faglighed og smil på læben.
Herfølge er en by i rivende udvikling med snart 9.000 indbyggere, masser af lokale aktiviteter og et helt særligt fællesskab. Det lokale engagement mærkes – og det bakker vi aktivt op om.
Derfor er vi mere end bare et supermarked.
SuperBrugsen Herfølge er det lokale handlested – for hverdagen, fællesskabet og de gode varer.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udviklende job i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor varekvalitet sættes i højsædet
- Et job med gode personlige udviklings- og karrieremuligheder
- Løn efter kvalifikationer med en god lønpakke
- Professionelle og gode arbejdsforhold
- Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
- Intensive uddannelsesprogrammer
- Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
Opgaver
Med faglig dygtighed arbejder du for, at vores kunder får det bedste kvalitet og finder boksene indbydende og præsentable. Din hverdag kommer bl.a. til at bestå af følgende opgaver:
- Opskæring af fersk kød
- Produktion af convenience varer
- Opfyldning af færdigpakket kød
- 100% overholdelse af egenkontrol
- Medvirke til god trivsel og atmosfære i afdelingen
- Være en del af teamet og medvirke til at opretholde god service
Vi forventer, at du:
- kommer fra en lignende stilling, men har ambitioner om at videreudvikle dig
- er engageret og god til at bidrage med nye ideer
- sætter hygiejne og egenkontrol i højsædet
- er en udadvendt person med interesse i at samarbejde, som trives i et aktivt og humørfyldt butiksmiljø
Jobstart d. 1-5-2026 eller efter aftale.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Uddeler Per Hauge Hansen 24216298
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 27-3-2026