SuperBrugsen i Store Heddinge
Du bliver en del af en slagter/delikatesse-afdeling med i alt 8 kollegaer. Vi er inde i en særdeles god udvikling, og mangler endnu en dygtig kollega på holdet.
Vi er en A-butik i god drift og fortsat udvikling.
Vi tilbyder:
- Arbejdsplan på 37 timer med ugentlig fridag.
- Super gode kollegaer med højt humør, god humor, og frisk omgangstone
- Kollegaer der alle knokler for at gøre det bedre hver eneste dag
- Et spændende og udviklende job i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor varekvalitet sættes i højsædet
- Et job med gode personlige udviklings- og karrieremuligheder
- Løn efter kvalifikationer.
- Fleksible og gode arbejdsforhold, hvor du selv sætter dit præg på din hverdag og får frie rammer til udfoldelse af talent
- Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
- Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
Opgaver
Du får medansvaret for at pleje og profilere afdelingen med sigte på, at området når sine drifts- og profilmål. Du sikrer sammen med teamet, som udover dig består af 8 kollegaer, at kunderne altid møder den bedste kvalitet af friske og præsentable varer samt den bedste kundeservice. Derudover kommer din hverdag bl.a. til at bestå af følgende opgaver:
- Medansvar for slagterproduktion, salg og indtjening
- Medansvar for at der leves op til de stillede hygiejne krav
- Sikre god trivsel og atmosfære i afdelingen
Vi forventer, at du:
- har erfaring fra et lignende job, gerne Coop, og har ambitioner om at videreudvikle dit håndværk
- er faglig dygtig og ansvarsfuld
- kan inspirere og motivere andre til en god indsats
- tager ansvar og går forrest for at nå de fælles mål
- er en udadvendt person med lyst til at samarbejde, som trives i et aktivt og humørfyldt butiksmiljø
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
SlagterMester Mikkel eller Uddeler Steen på tlf. 56502060
Send din ansøgning hurtigst muligt via "Søg job" og senest den 22. maj 2025
Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os ret til at ansætte en kollega med det samme, hvis den "rigtige" kommer.