Slagtermester søges til Kvickly Middelfart
Du bliver en del af et varehus med i alt 150 medarbejdere. En stor Brugsforening med 4 forretninger, herunder 365 Discount, SuperBrugsen og Kvickly.
Vi ligger centralt ved motorvejen og med 200 meter til banegården. Vi har mange turister hen over året og er specielt store op til weekenden. Du vil få ansvaret for en af Danmarks største slagterafdelinger med eget pølsemageri, med dedikerede ansatte og et topmoderne anlæg. Vi har et stort salg hen over disken samt en stor andel af mad ud af huset. Alt dette sker i tæt samarbejde med delikatesseafdelingen.
Vi tilbyder:
- Et resultatorienteret hus, som hver dag arbejder hårdt for at nå vores mål, gennem dedikerede og dygtige medarbejdere
- Et spændende og udviklende job i et dynamisk arbejdsmiljø i en varehuskæde, hvor varekvalitet sættes i højsædet
- Et job med gode personlige udviklings- og karrieremuligheder
- Løn efter kvalifikationer med en fleksibel lønpakke
- Professionelle og gode arbejdsforhold
- Medarbejderbonusordning for dig og din husstand for nuværende 10%
- Intensive uddannelsesprogrammer
- Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
Opgaver
Du får ansvaret for at pleje og profilere slagter-afdelingen med sigte på, at området når sine profil- og driftsmål. Du sikrer gennem din motiverende og faglige ledelse af dit team, at kunderne altid møder den bedste kvalitet af friske og præsentable varer samt den bedste kundeservice. Du vil have disse hovedopgaver:
- Personaleledelse og -udvikling
- Ansvar for produktion, salg, profitabel indtjening, løn og arbejdsplaner i slagterafdelingen
- Ansvar for at afdelingen lever op til de gældende hygiejnekrav
- Salgsklar butik hver dag – sikre gode rutiner i tæt samarbejde med delikatesselederen
- Deltage i varehusets ledergruppe
Vi forventer, at du:
- har erfaring fra et job som slagtermester og har ambitioner om at videreudvikle dit håndværk i en stor og professionel varehuskæde
- kan inspirere og motivere andre til en god indsats
- kan dokumentere gode driftsresultater
- tager ansvar og går forrest for at nå de fælles mål
- er en udadvendt person med lyst til at samarbejde, som trives i et travlt og humørfyldt butiksmiljø
- er nytænkende på sortimentet og har lysten til at sælge mange varer
- har viljen til succes og vil være en del af holdet, der skal drive varehuset mod nye højder
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Varehusdirektør Michael Haaning Bjerg på tlf.: 20 27 29 02 eller
Fagchef Jesper Habekost på tlf.: 2928 0936
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 17. december 2025
Vi afholder løbende samtaler, og ansætter når rette kandidat er fundet. Så tøv ikke med at sende din ansøgning til os.