Rekvisitions-id:  153539
Kæde:  Senior, 365 Discount
Job Type:  Deltid

Senior nøgleansvarlig til åbning, 365discount Valby

Er du Senior i Valby – så læs med her!

 

Vil du bringe din omfattende joberfaring i spil som medarbejder i 365discount? Drømmer du om en aktiv seniortilværelse, hvor du ikke kun nyder fritiden, men også stadig bidrager på en arbejdsplads?

Så har vores butik på Vigerslev Allé i Valby lige nu en ledig stilling til præcis dig. Som senior medarbejder vil du have ansvar for at åbne butikken mandag til fredag fra kl. 6.30 og du kan forvente at arbejde omkring 10 timer om ugen, med mulighed for flere timer, hvis du ønsker det. Du har ansvaret for at åbne butikken sammen med en kollega og sikre, at butikken altis står klar til vores kunder allerede fra morgenen af. 

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du måske har trukket dig tilbage fra arbejdsmarkedet og savner fællesskabet på en arbejdsplads. Måske er du på vej mod en ny livsfase efter et langt arbejdsliv, men ønsker stadig at være aktiv og bidrage. Vi ser efter din erfaring og din lyst til at dele din viden, motivere dine kollegaer, smile til kunderne og levere god kundeservice. Din lange erfaring giver dig en praktisk tilgang til opgaverne - også når der er travlt. 

 

365discount søger altid efter de bedste medarbejdere til jobbet og dette opslag er ikke en undtagelse. Men vi ser gerne, at seniorer især interesserer sig for opslaget, da vi i 365discount har en seriøs seniorpolitik som har til hensigt at fremme beskæftigelsesmulighederne for ældre medarbejdere.

Er du ung eller midt i livet er du selvfølgelig også velkommen til at søge. Vi har altid plads til gode folk i alle aldre.

 

Vi tilbyder

  • Et job hvor din indsats gør en synlig forskel i butikken og for dine kommende kolleger
  • Støtte fra ledere og kolleger, så du får en god oplæring
  • Medarbejderbonusordning
  • Overenskomstmæssig løn
  • Et arbejdsfællesskab, hvor din indsats gør en forskel
  • Fleksibilitet i planlægningen af dine vagter og ferieafholdelse

 

Ansøgningsprocessen

Vi glæder os til at modtage dit CV inklusiv en kort beskrivelse af, hvorfor du mener, du er den rette til stillingen. Klik på "ansøg nu" for at søge stillingen. 

 

Vil du vide mere?

Læs mere om 365discount på: coop365.coop.dk. Du kan også kontakte butikschef Lillian på telefon 2674 5704. Alternativt er du meget velkommen til at komme forbi butikken og få en snak.

 

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

365discount - det rigtige sted at gøre en forskel
I 365discount har vi en effektfuld og simpel vision: Discount skal være billigt, nemt og godt for vores kunder. Visionen er vigtig og kalder på vores fokus og dedikation. Og vi står sammen om at udleve netop dét hver dag. Vi ved nemlig, at det er alle os 365’ere, der sammen gør den helt store forskel for hver enkelt kunde – uanset om vi er butikschefer, elever, nøglebærere eller noget helt fjerde.

Psst… Hvis du er nysgerrig på vores profil, kan du læse mere om os, fx vores bæredygtige initiativer og vores særlige sortiment, her.