Senior Business Process Manager – Commercial Excellence
Coop Danmark, Albertslund
Vil du være med til at videreudvikle og styrke centrale kommercielle processer i Coop Danmark, én af Danmarks største detailvirksomheder med 900 butikker og 40.000 medarbejdere?
Vi søger en Senior Business Process Manager til en nyoprettet rolle med stor synlighed og mulighed for at sætte retning for en af vores vigtigste kommercielle discipliner. Du får en central rolle i arbejdet med at udvikle og optimere vores sortimentsskifteproces og bidrager til at skabe enklere, mere digitale og effektive arbejdsgange på tværs af organisationen.
Hos os får du stor indflydelse, et betydeligt ansvar og en bred samarbejdsflade. Du bliver en del af en organisation med høj kompleksitet og stærke fagmiljøer, hvor dine analyser, anbefalinger og forbedringsinitiativer får direkte betydning for forretningens resultater.
Stillingen er særligt interessant for dig, der kommer fra et konsulenthus eller en større kompleks virksomhed, og som motiveres af at drive forandringer, skabe struktur i komplekse processer og omsætte strategi til konkrete resultater. Samtidig får du mulighed for at tage et fagligt lederskab og være sparringspartner for teamets konsulenter og senior konsulenter.
Om jobbet
I rollen som Senior Business Process Manager i vores Commercial Excellence Team (KomEx) bliver du ansvarlig for at drive optimering og videreudvikling af vores sortimentsskifteproces end-to-end – fra løbende forbedringer til større transformationsinitiativer. Målet er at skabe mere effektive, datadrevne og digitalt understøttede processer, der gør hverdagen enklere for forretningen og skaber varige resultater.
Derudover får du et fagligt lederskab i teamet der arbejder med sortimentsskifteprocessen, teamet inkluderer blandt andet konsulenter og senior konsulenter med stor faglig viden. Du bidrager med sparring, koordinering, prioritering og best practice, og rollen passer til dig, der trives med at skabe struktur i kompleksitet og få mennesker, processer og teknologi til at spille bedre sammen.
Dit nye team
Kommerciel Excellence (KomEx) arbejder med at styrke og professionalisere Coops kommercielle maskinrum gennem en analytisk, datadrevet og procesorienteret tilgang. Teamet spiller en central rolle i at omsætte strategier til konkrete resultater og udvikle de processer, der understøtter Coops kommercielle agenda.
Du bliver en del af et specialiseret team på ni medarbejdere som bl.a. består af proceskonsulenter, samt værktøj og data specialister. Sammen driver vi udviklings- og optimeringsinitiativer med stor forretningsmæssig betydning og tæt samarbejde med interessenter på tværs af Coop.
Du refererer til Chefen for sortimentsområdet i Kommerciel Excellence og bliver en del af et miljø præget af høj faglighed, stærkt samarbejde, personlig udvikling og et stærkt socialt fællesskab.
Din rolle
Sortimentsskifteprocessen er en af Coops vigtigste tværgående processer med mange interessenter og afhængigheder på tværs af organisationen. Der er allerede etableret stærke processer og samarbejdsflader, men samtidig er der et betydeligt potentiale for yderligere standardisering, digitalisering og optimering.
Du får en nøglerolle i at skabe større sammenhæng på tværs af kategorikæder, Supply Chain, Kampagner, Space Management og øvrige samarbejdspartnere. Sammen med forretningen bidrager du til at udvikle fremtidens processer understøttet af blandt andet SAP S/4HANA, Relex, Power BI og nye AI-baserede løsninger.
Du kommer blandt andet til at være ansvarlig for at
- Skabe struktur, transparens og stærkere samarbejde på tværs af funktioner
- Kortlægge, analysere og videreudvikle processer og arbejdsgange
- Identificere og drive optimerings-, digitaliserings- og transformationsinitiativer
- Facilitere workshops og sikre fremdrift på tværs af interessenter
- Drive implementering og forankring af nye processer og løsninger
- Bidrage til governance, standardisering og systemunderstøttelse
- Sikre løbende forbedringer og håndtering af operationelle udfordringer
Rollen giver stor frihed og mulighed for at skabe synlige resultater i en forretningskritisk del af Coop.
Hvem er du?
Du er analytisk og struktureret – men endnu vigtigere er det, at du får ting til at ske. Du trives i krydsfeltet mellem analyse, forretning og implementering og motiveres af at skabe varige forbedringer i en kompleks organisation.
Du kombinerer en resultatorienteret tilgang med stærke relationelle kompetencer. Du lytter, skaber tillid og bygger bro mellem mennesker, funktioner og perspektiver. Samtidig tager du naturligt ansvar, bidrager med faglig sparring og hjælper teamet med at lykkes i fællesskab.
Vi forestiller os, at du
- Har flere års erfaring med procesoptimering, transformation, forretningsudvikling eller management consulting, gerne med erfaring fra kommercielle processer og detailhandel
- Kommer fra et konsulenthus eller en større kompleks organisation
- Har erfaring med end-to-end processer, optimering og forandringsinitiativer på tværs af forretningen
- Har drevet projekter og skabt fremdrift blandt mange interessenter
- Er stærk inden for stakeholder management og relationsopbygning
- Kan arbejde både strategisk og hands-on og omsætte analyser til konkrete resultater
- Har erfaring med digitalisering og gerne AI-understøttede processer
- Kommunikerer klart og formår at skabe følgeskab
- Motiveres af videndeling, fagligt lederskab og stærke samarbejder
- Taler og skriver dansk, vores koncernsprog er dansk
Coop tilbyder
Hos Coop får du et udfordrende job i en af Danmarks største detailvirksomheder, hvor vi arbejder målrettet på at skabe fremtidens Coop. Du får indsigt i en branche i konstant udvikling og mulighed for at være med til at sætte retningen for vores butikker og medarbejdere.
Vi belønner din indsats med en attraktiv lønpakke, inklusive pensionsordning og sundhedsforsikring, samt personalegoder som rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Derudover tilbyder vi fleksible arbejdstider og mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.
Din arbejdsplads bliver på Coops hovedkontor i Albertslund.
Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye Senior Business Process Manager i Kommerciel Excellence? Så skynd dig at sende dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2026, men vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe.
Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Julie Schaldemose, Chef, Kommerciel Excellence på mail julie.schaldemose@coop.dk
Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk
Vi ser frem til at modtage dit CV!
#LI-Hybrid #LI-HG1