Rekvisitions-id:  153529
Kæde:  Kvickly
Job Type:  Fuldtid

Salgsleder til Food, Kvickly Brøndby

Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at:

 

  • bruge din viden inden for tørvarer og samtidig være mellemleder for ca. 10 medarbejdere
  • prøve kræfter med ledelse og få mulighed for at udvikle dig gennem Coops talent- og ledelsesprogrammer
  • præge og udvikle et specifikt fagområde i samarbejde med souschefen
  • indgå i varehusets salgsledergruppe

 

Kvickly Brøndby

 

Som salgsleder i Kvickly Brøndby bliver du en del af et engageret team af 70 super dygtige kolleger. Her vil du i tæt samarbejde med souschefen være med til at sætte dit præg på butikkens udvikling og varetage følgende opgaver og ansvarsområder:

 

  • onboarding af nye kolleger til afdelingen
  • lede, motivere og udvikle de ansatte samt sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • planlægning af salg, sortiment og indtjening samt bestilling af varer
  • sikre salgsklar og inpirerende afdeling med høj standard - hver dag
  • egenkontrol samt rådgivning og betjening af kunderne
  • sparringspartner for souschefen omkring drift og økonomi i egen afdeling

 

Erfaring fra dagligvarebranchen

 

  • Du har en butiksuddannelse
  • Du har minimum et års dokumenteret ledererfaring eller 1 års erfaring fra lignende rolle
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til brugen af driftsopfølgningsværktøjer
  • Du har god forståelse for tal og regnskaber

 

Som person er du en udpræget teamplayer, der kan gå forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og formår at igangsætte de rette initiativer for butikken. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Varehuschef Fredric Vanossjö på mobilnummer 31238951 eller til e-mail fredric.vanossjoe@kvickly.dk 

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

 

I Kvickly går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Bliv en del af Kvickly – og et varehus med mange muligheder
I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med både salgsmedarbejdere, slagtermester og non-food-eksperter. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder – bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.