Jobbeskrivelse
Salgsleder Tørvarer/Ferskvarer, SuperBrugsen Them
SuperBrugsen
Annonce slut:  30.10.2025
Jobnummer:  156926

Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at:

  • blive en del af en stor dagligvarebutik med 45 medarbejdere
  • prøve kræfter med ledelse og få mulighed for at udvikle dig gennem Coops talent- og ledelsesprogrammer
  • præge og udvikle et specifikt fagområde

 

SuperBrugsen Them

SuperBrugsen Them er områdets førende madbutik. Butikkens salgsareal er ca. 1300 m2 med stor nedkølet Frugt og Grønt, egen slagter og delikatesse samt OK anlæg. SuperBrugsen Them er en del af Galten Brugsforening.
Byen er i udvikling med nye boliger og tilflyttere. Der bor ca. 2.400 mennesker i Them, og byen har en god beliggenhed ca. 10 km syd for Silkeborg.

 

Vi tilbyder

  • Gode arbejdstider så arbejde og privatliv følges ad
  • Et job med udviklingsmuligheder i Brugsforeningen
  • Gode og kompetente kollegaer, som sætter trivsel højt
  • Medarbejderbonusordning for dig og din husstand på 10%
  • Fleksibel lønpakke
  • Løbende uddannelse i jobbet via Coops intensive uddannelsesprogrammer
  • Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
  • Opstart pr. 1/1-2026 eller efter aftale

 

Din hverdag som salgsleder

Som salgsleder i SuperBrugsen Them er det først og fremmest din opgave at:

  • sørge for, at der altid er en høj standard i afdelingen og altid levere en salgsklar butik
  • sikre drift og økonomi i din afdeling
  • basis på plads
  • udvikle afdelingen og præge sortimentet
  • daglig ledelse af personale med tilknytning til afdelingen

 

Med SuperBrugsens stærke lokale forankring er din kontakt med kunderne vigtig. Som salgsleder bruger du tid på at tale med kunderne for at kende deres behov og skabe en god relation. Du har her gode muligheder for at præge sortimentet i din afdeling og skabe gode resultater.

 

Erfaring fra detail eller dagligvarebranchen

  • Du er minimum uddannet som salgsassistent eller har tilsvarende erfaring fra lignende stilling
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til brugen af driftsopfølgningsværktøjer
  • Du har god forståelse for tal og regnskaber

 

Som person er du en udpræget teamplayer, der kan gå forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og formår at igangsætte de rette initiativer for butikken. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

 

Souschef Ditte Andreasen på tlf. 8684 7011 el. mail ditte.andreasen@superbrugsen.dk

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 30. oktober 2025
Vi behandler ansøgninger løbende

 

 

I SuperBrugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere SuperBrugsen.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte Internt I Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  156926
Jobdefinition:  Salgsleder
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Them Detail Aps (DK41064765)