Salgsleder Food, Kvickly, Brøndby
Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at:
- bruge din viden inden for tørvare, ferskvare, frugt og grønt, og samtidig være mellemleder for 10 medarbejdere
- prøve kræfter med ledelse og få mulighed for at udvikle dig gennem Coops talent- og ledelsesprogrammer
- præge og udvikle et specifikt fagområde i samarbejde med din afdelingschef
- blive en del af et hus med udvikling i fokus og tæt samarbejde med varehuschefen
Kvickly Brøndby
Du bliver en del af et varehus med ialt 85 medarbejdere. Med en beliggenhed i Brøndbyøster, nær S-togsstationen, er vi en travl butik med dygtige medarbejdere, der trives i en butik med masser af dynamik og som står klar til at hjælpe vores mange kunder.
Din hverdag som salgsleder
I Kvickly lægger vi stor vægt på at have en god kontakt med kunderne. Som salgsleder bruger du tid på at tale med kunderne for at kende deres behov og skabe en god relation. Du har her gode muligheder for at præge sortimentet i afdelingen. Det er først og fremmest din opgave, at:
- sørge for, at der altid er en høj standard i din afdeling og altid levere en salgsklar butik
- være sparringspartner for afdelingschefen om drift og økonomi i jeres afdeling
- inspirere og sikre, at afdelingens medarbejdere trives
Erfaring fra dagligvarebranchen
- Du er minimum uddannet som salgsassistent eller har tilsvarende erfaring fra lignende stilling
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til brugen af driftsopfølgningsværktøjer
- Du har god forståelse for tal og regnskaber
Som person er du en udpræget teamplayer, der kan gå forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og formår at igangsætte de rette initiativer for butikken. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Souschef Rasmus Søgård-Schmidt på tlf. 2829 3578 (Kun opkald)
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 25. februar 2023
Vi behandler ansøgninger løbende.