Jobbeskrivelse
Salgsleder, Ferskvare, SuperBrugsen Fredensborg
SuperBrugsen
Annonce slut:  15.05.2026
Jobnummer:  159047

Grib chancen i SuperBrugskædens største butik målt på omsætning, og få mulighed for at: 

  • bruge din viden inden for ferskvare området, og skabe masser af salg
  • arbejde i en afdeling med frihed til at præge sortimentet og udøve dygtigt købmandsskab

Fredensborg SuperBrugs:

Vi er en travl butik med dygtige medarbejdere, der trives i en butik med masser af dynamik, og som står klar til at hjælpe vores mange kunder. Du bliver en del af en butik med i alt 185 medarbejdere. Vi er centralt beliggende i det skønne Nordsjælland, som er 30 min. fra København, 10 min. fra Hillerød og Helsingør.


Din hverdag i ferskvare afdelingen 
Som medarbejder er det først og fremmest din opgave at:

  • sørge for, at der altid er en høj standard i din afdeling. Aktualitet i såvel hverdagene som weekenderne er et must
  • tilse at vores ad maskine vedligeholdes konstant
  • sikre sæsonpræget sortimentsoptimering og varebestilling
  • sikre det gode købmandsskab
  • rådgive og betjene vores kunder
  • deltage i vores lukkevagts team med det ansvar der følger
  • sparre med vores Ferskvarechef og være med til at drive afdelingerne der er mælk, ost, dybfrost, pålæg samt fjerkræ

I dagligdagen er det dig, der har blik for kundernes behov og efterspørgsel, og du har stor frihed til at præge udvalget i afdelingen inden for SuperBrugsens rammer i samarbejde med vores ferskvarechef. Du har ansvaret for at drive ferskvare området sammen med de øvrige meget erfarne medarbejdere i afdelingen.
 
Vi håber

  • Du har god erfaring fra detailbranchen. Meget gerne fra ferskvare området
  • Du har god forståelse for tal og regnskaber
  • Kendskabs til Coop's systemer er klart en fordel, og vil blive vægtet højt.
  • Du har lyst og drive til at skabe resultater og få solgt en masse varer der en en stor del af vores DNA


Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Uddeler Per Warming Nissen tlf. 4848 1900.

Send din ansøgning via "Søg job" senest den 15. maj 2026
Vi behandler ansøgninger løbende.

 

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde

I SuperBrugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159047
Jobdefinition:  Salgsleder
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Brf SB Fredensborg (DK69266517)