Indlæser...
 
Rekvisitions-id:  121846
Kæde:  Coop365
Job Type:  Fuldtid

Salgsleder, Coop365 Hundested

Grib chancen og bliv salgsleder i Coop365 – det lokale hverdags lavprissupermarked!

 

Trives du med tempofyldte og afvekslende arbejdsdage?

 

Jobbet som salgsleder er en blanding mellem daglige praktiske opgaver i butikken, kundeservice og med mulighed for at prøve kræfter med ledelse.

 

Hvem er du?

 

Du brænder for salg og god service. Sammen med kollegerne i butikken sikrer du at kunden altid møder en flot butik, som bugner af friske varer samt glade og kundeorienterede medarbejdere.

 

Du motiveres af en afvekslende hverdag med praktiske opgaver og et højt tempo. Du er god til at smøge ærmerne op og få tingene gjort. Som salgsleder er du i stand til at holde hovedet koldt, selvom der er mange bolde i gang.

 

 

Du har lyst til at udvikle dig som leder. I hverdagene sker det gennem styring af egne vareområder og ved lukkevagterne, udvides det til at gælde styringen i hele butikken. Salgslederen går forrest for at motivere og involvere de kollegaer, som du arbejder sammen med på ”dine lukkedage”.

 

 

Dit mål er at butikken fremstår salgsklar og indbydende, også om aftenen.

 

 

Vi tilbyder

 

  • En uformel og dynamisk organisation, hvor de dygtigste hurtigt stiger i graderne
  • Et job hvor din arbejdsindsats hurtigt gør en synlig forskel i butikken
  • At udvikle dig som leder, og hjælpe dig med at nå dine karrieremål ud fra dine kompetencer
  • Medarbejderbonusordning, god pension og ansættelsesforhold
  • Uddannelses- og karrieremuligheder på tværs af alle Coops kæder

 

Lysten og evnerne er det vigtigste, for vi skal nok klæde dig på til jobbet. Men har du kendskab til detailhandel er det en fordel.

 

 

Vil du vide mere?

 

Læs mere om Coop365 på: coop365.coop.dk

 

Ansøg via "Ansøg nu" senest den 17 februar 2022.

 

 

Coop365 er en ny kæde, med store ambitioner. Coop365 er en lavpris dagligvarekæde med en mission om, at give danskerne ”LAVPRIS, SOM DET BURDE VÆRE”.

Vi kalder os ikke discount. For det ord er faktisk sådan lidt discount-agtigt og ikke særlig dansk, synes vi. Vi kalder det lavpris. Det siger bare det hele. Lav pris 365 dage om året! Men i Coop365 er det ikke kun ALTID BILLIGT. Det er også ALTID NEMT og GODT, hvilket betyder, at vi ikke går på kompromis med hverken kvalitet eller god service.

Bliver du ansat i Coop365 bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst karriereudvikling internt i Coop.