Smilende og servicemindede kolleger søges til Nonfood i Kvickly Kalundborg (Fuldtid & Deltid)
Brænder du for god kundeservice, og har du sans for detaljen? Vil du være en del af et stærkt fællesskab i en af byens største og mest dynamiske butikker? Så er det måske dig, vi leder efter!
I Nonfood-afdelingen i Kvickly Kalundborg søger vi lige nu nye kolleger til både fuldtid og deltid.
Kvickly Kalundborg er et stort og moderne varehus centralt placeret i hjertet af Kalundborg, en by i rivende udvikling.
Vi er mere end bare en arbejdsplads; vi er et stærkt hold af engagerede kolleger, der løfter i flok. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både seriøsitet, højt humør og faglige udviklingsmuligheder.
Om jobbet og afdelingen
Vores Nonfood-afdeling dækker over et bredt og spændende sortiment, herunder isenkram & bolig samt tekstil & personlig pleje. Dine primære opgaver bliver at give vores kunder den bedste oplevelse i butikken og sørge for, at afdelingen altid fremstår skarp, inspirerende og salgsklar.
Dine primære opgaver bliver:
-
Kundeservice og vejledning med et smil.
-
Ad/varebestilling
-
Varemodtagelse, opfyldning, avisudstillinger og trimning af hylderne.
-
Optimering af udstillinger, så vores bolig- og tekstilvarer præsenteres flot.
-
Ad hoc-opgaver i afdelingen i samarbejde med resten af teamet.
-
Sikre høj servicegrad
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der trives i et aktivt miljø, hvor to dage sjældent er ens. Du behøver ikke have mange års erfaring fra branchen, men vi forestiller os, at du:
-
Er udadvendt, imødekommende og klar til at hjælpe kunderne.
-
Har haft job i en lignende funktion inden for detailhandel, gerne uddannet i Coop systemer
-
Har ordenssans og et godt øje for, hvordan varer præsenteres bedst.
-
Har flair for personligt salg, indtjening og godt købmandskab
-
Er en god holdspiller, der møder på arbejde med positiv energi.
Vi tilbyder:
-
Et job med udviklingsmuligheder
-
Gode kollegaer, som sætter trivsel højt
-
Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
-
Fleksibel lønpakke
-
Løbende uddannelse i jobbet via Coops intensive uddannelsesprogrammer
-
Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
Er du vores nye kollega?
Lyder det som noget for dig? Så vil vi glæde os til at høre fra dig!
Vigtigt: Vi holder samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning. Vi lukker opslaget, når de rette kandidater er fundet.
OBS: Kunne du i stedet tænke dig at blive elev hos os? Så tjek vores andet jobopslag, hvor vi søger ambitiøse elever til vores næste hold!
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Nonfoodchef Palle Skov på 59 54 04 00
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 1. juni 2026