Indlæser...
 
Rekvisitions-id:  121894
Kæde:  Irma
Job Type:  Fuldtid

Salgsassistent Frugt & Grønt, Irma Valby

Som Frugt & Grønt-medarbejder i Irma bliver du en vigtig del af Irmas ansigt udadtil og du vil derfor have et stort medansvar for, at vores kunder oplever den uovertrufne service og den særlige ånd, som Irma er kendt for.

I Irma brænder vi for at gøre en forskel - for vores kunder og vores kollegaer. Som medarbejder i Irma afspejles din succes derfor både i kundernes tilfredshed og dine kollegaers trivsel.

 

Irma i Valby

Vi er et friskt og dynamisk team, der med stor passion driver vores Irma i hjertet af Valby. Her er der højt til loftet, godt humør og plads til at udvikle sig, både personligt og fagligt. Vi sætter en stor ære i at yde den bedste kundeservice og skabe gode resultater - hver dag. I vores Irma er teamarbejde et nøgleord. Da vi er på job en stor del af vores vågne tid, er det vigtigt at have det godt og sjovt på jobbet, men samtidig have øje for at vi når de mål vi har sat os. Butikken er netop moderniseret og har en stor og flot Frugt og Grønt afdeling med plads til at inspirere kunden. 

 

Vi tilbyder:

 

  • Et spændende job med masser af udfordringer
  • Stor frihed til at arbejde med sortimentet
  • At blive en del af en stærk virksomhedskultur på en af Danmarks Bedste Arbejdspladser
  • Løn efter kvalifikationer og en ugentlig arbejdstid på 37 timer

 

Opgaver:

 

Som Frugt & Grønt-medarbejder i Irma har du et spændende og udfordrende job med stor handlefrihed. Dit primære ansvarsområde vil være Frugt & Grønt-afdelingen og du vil bl.a. befinde dig på gulvet, som en synlig hjælp for kunderne. Inden for de rammer skal du sikre, at Irmas kunder oplever en Frugt og Grønt afdeling af høj kvalitet med god service og et spændende og varieret sortiment af friske varer.

 

I Irma er vi alle købmænd for hvert vores område. Det giver dig store frihedsgrader og en hverdag, du selv kan præge, så længe du holder dig for øje, at Irmas succes er en holdindsats.

 

 

Vi forventer, at du:

 

  • har arbejdet i en lignende stilling med disponering af frugt og grønt
  • har lyst til at yde vores kunder uovertruffen service
  • møder såvel kunder som kollegaer med en positiv indstilling og et åbent sind
  • er engageret og går forrest i samarbejdet med dine kollegaer
  • har lyst til at arbejde med varer af høj kvalitet
  • trives med mange mennesker omkring dig i en travl hverdag

 

Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte:

 

Butikschef Frank Sussemiehl, tlf: 36 45 45 44

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 12. December 2021. Samtaler afholdes løbende. 

 

 

Med nysgerrighed og passion drives Irma
Som medarbejder i Irma får du ca. 2.000 dedikerede kollegaer, og du bliver en del af en helt særlig arbejdsplads. Vi er flere år i træk blevet kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser i Great Place to Work og i 2018 vandt vi prisen som Danmarks Mest Anbefalede Virksomhed af Relationwise A/S. Vores strategi om det urbane madhus sætter retningen for Irmas rejse og frembringer vores passion og nysgerrighed for madglæde, samt mod til nye tiltag for at skabe en bedre verden. Vil du læse mere om, hvad der gør os til en af Danmarks bedste arbejdspladser, kan du læse mere her https://irma.dk/job-i-irma/at-arbejde-i-irma.

Bliver du ansat i Irma bliver du også en del af Coop-familien. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.