Brugsen Øster Hurup
Øster Hurup er beliggende i særdeles naturskønne omgivelser direkte ud til Kattegat med en skøn lang kystlinje af hvid badestrand. Om sommeren mangedobles byens indbyggertal pga. de store sommerhusområder, flere campingpladser og ikke mindst den attraktive havn, hvor mange lystbåde lægger til. Udenfor feriesæsonerne bor der knap 700 fastboende indbyggere, hvor bl.a. Mutilhuset skaber gode rammer for byens fællesskab.
Brugsen Øster Hurup er en del af Hadsund brugsforening, som omfatter flere butikker i Mariagerfjord kommune.
Butikken er en fornuftig størrelse Brugsen butik, både i areal og omsætning, og vi har lige gennemført en modernisering, hvor butikken er blevet opdateres med nyt køleanlæg osv. Butikken har egen delikatesse og Ok anlæg ved butikken og fremstår som området bedste madbutik.
Om jobbet
Din hovedopgave bliver at drive butikkens Bake-off afdeling, hvor du derigennem skal tilsikre at afdelingen kører optimalt alle ugens dage. Dette stiller krav til, at du er stærk i sæsonplanlægning og formår at videregvie informationer til de øvrige medarbejder i afdelingen.
Udover dette, skal du i tæt samarbejde med butikkens øvrige medarbejdere sikrer du, at butikken altid fremstår frisk, indbydende og salgsklar. Du er med til at klargøre butikken til forskellige sæsoner, som f.eks. jul, påske, mv. Alle medarbejdere bidrager til at sætte kunden i fokus og yde en helt særlig kundeservice. Vi sætter trivsel højt, og ønsker os en kollega, som er i besiddelse af humor og en positiv indstilling.
De daglige opgaver består af:
- Bagning af produkter til afdelingen
- Optimering af afdelingen
- Kundebetjening
- Vareopfyldning
- Bestilling af varer
- Klargøring af butikken til avis- / sæsonstart
- Gennemførsel af åbne- og lukkerutiner
Vi tilbyder:
- En afvekslende hverdag hvor 2 dage aldrig er ens
- Gode kolleger som sætter samarbejde og trivsel højt
- Udviklingsmuligheder via Coops omfattende uddannelsesprogram
- Medarbejderbonusordning
- Mulighed for at leje ferieboliger i såvel DK som i udlandet til attraktive priser via Coop Ferie.
Om dig
Vi forventer, at du motiveres af kundeservice og dagligvarer. Det er vigtigt, at du er udadvendt, synlig og imødekommende overfor kunderne. Du har interesse i købmandskabet og nysgerrig efter at lære endnu mere om salg og indtjening. Du evner at planlægge og prioritere de daglige opgaver, som du udfører effektivt. Du tager ansvar for opgaverne og følger dem i mål.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Uddeler Alex Mosbech på telefon 9858 8011– eller kig forbi butikken til en snak.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 31. maj 2025. Vi behandler ansøgninger løbende og vil derfor tage kandidater til samtale i løbet af processen. Når denne rette kandidat er fundet, vil stillingen derfor blive lukket.