Vil du være en del af et stærkt fællesskab med kunden i centrum?
SuperBrugsen Kridthøj søger ny kollega med passion for samarbejde, service og butikskvalitet
Hos SuperBrugsen Kridthøj, som ligger cirka 6 km. fra Aarhus centrum, bliver du en del af et engageret team på ca. 40 medarbejdere, hvor vi tror på, at arbejdsglæde og fællesskab smitter af på kundeoplevelsen. Vi arbejder tæt sammen, støtter hinanden og fejrer vores succeser – og vi har det sjovt imens.
Hos os er teamkulturen nøglen
Vi ved, at en god arbejdsplads starter med gode kollegaer. Derfor prioriterer vi:
- Et trygt og inkluderende miljø, hvor alle bidrager og bliver hørt
- Tæt samarbejde på tværs af afdelinger
- Humor, respekt og hjælpsomhed i hverdagen
- Fælles ansvar for at skabe en butik, vi alle er stolte af
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Yde personlig og nærværende kundeservice
- Sikre en indbydende og salgsparat butik
- Vareopfyldning, avisudstillinger og varebestilling
- Bidrage til den gode stemning og høje servicegrad
Vi forestiller os, at du:
- Er positiv, hjælpsom og god til at samarbejde
- Har sans for godt købmandskab og personligt salg
- Tager ansvar og arbejder struktureret
- Trives i et miljø med højt tempo og stærkt fællesskab
Vi tilbyder dig:
- Et job med udviklingsmuligheder og løbende uddannelse via Coops programmer
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og sammenhold
- Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
- Attraktive ferieboliger via Coop Ferie
- En god lønpakke og mulighed for at gøre en forskel
Du bliver en del af Skåde Brugsforening, som omfatter SuperBrugserne i Beder, Kridthøj, Skåde og Karup – med en samlet omsætning på over 210 mio. kr. og ca. 170 medarbejdere. Samarbejde på tværs i foreningen er en vigtig brik i vores styrke i lokalområdet.
Vil du vide mere?
Kontakt Uddeler Jacob Tolstrup på tlf. 8627 1650
Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via "Ansøg nu"-knappen.