Salgsassistent, Brugsen Gårslev
Brugsen Gårslev
Brugsen er områdets lokale dagligvarebutik. Butikken ligger i et natur skønt område tæt ved Vejle fjord, her er et stort sommerhus område samt to campingpladser. Vi har mange turister i sommerhalvåret som udgør en stor del af vores omsætning.
Vi er ca. 15 engagerede kolleger i alle aldre, som alle ser frem til at byde dig velkommen.
Om jobbet
I tæt samarbejde med butikkens øvrige medarbejdere sikrer du, at butikken altid fremstår frisk, indbydende og salgsklar. Du er med til at klargøre butikken til forskellige sæsoner, som f.eks. jul, påske, mv. Alle medarbejdere bidrager til at sætte kunden i fokus og yde en helt særlig kundeservice. Vi sætter trivsel højt, og ønsker os en kollega, som er i besiddelse af humor og en positiv indstilling.
De daglige opgaver består af:
- Kundebetjening
- Vareopfyldning
- Bestilling af varer
- Klargøring af butikken til avis- / sæsonstart
- Gennemførsel af åbne- og lukkerutiner
- Arbejde hver 4 weekend
Stillingen indebærer, at du selvstændigt er ansvarlig for lukning af butikken en gang om ugen.
Vi tilbyder:
- En afvekslende hverdag hvor 2 dage aldrig er ens
- Gode kolleger som sætter samarbejde og trivsel højt
- Udviklingsmuligheder via Coops omfattende uddannelsesprogram
- Medarbejderbonusordning
- Mulighed for at leje ferieboliger i såvel DK som i udlandet til attraktive priser via Coop Ferie.
Om dig
Vi forventer, at du motiveres af kundeservice og dagligvarer. Det er vigtigt, at du er udadvendt, synlig og imødekommende overfor kunderne. Du har interesse i købmandskabet og nysgerrig efter at lære endnu mere om salg og indtjening. Du evner at planlægge og prioritere de daglige opgaver, som du udfører effektivt. Du tager ansvar for opgaverne og følger dem i mål.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Uddeler Jacob Mikkelsen på telefon 75861055 – eller kig forbi butikken til en snak.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" der vil blive afholdt løbende samtaler