Jobbeskrivelse
Salgsassistent, Brugsen Eskebjerg
Brugsen
Annonce slut:  24.07.2026
Jobnummer:  159769

Har du lyst til en hverdag med masser af kundekontakt, gode kolleger og et højt tempo, når det gælder?

Hos Brugsen Eskebjerg søger vi en salgsassistent, der trives med mennesker, kan lide at være butikkens ansigt udadtil og har lyst til at blive en del af et lille team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.

 

En lokal Brugs med liv året rundt

Brugsen Eskebjerg er en vigtig del af lokalsamfundet, og vores kunder forventer en butik, hvor de altid bliver mødt med et smil, god service og en indbydende butik.

 

Hverdagen hos os er alsidig. Vi har mange faste kunder, men i takt med at området summer af liv – særligt i sommerhalvåret – får vi også mange besøgende gennem butikken. Det betyder, at dagene sjældent er ens, tempoet kan være højt, og vi har brug for kolleger, der trives, når der er gang i butikken.

 

Din hverdag hos os

Som salgsassistent bliver du en vigtig del af butikkens daglige drift.

 

Du vil blandt andet:

  • betjene vores kunder med et smil og yde god service
  • have ansvar for kassebetjening og skabe gode kundeoplevelser
  • fylde varer op og sikre en flot og salgsklar butik
  • hjælpe med varemodtagelse og de daglige driftsopgaver
  • bidrage, hvor der er brug for en ekstra hånd

 

Hos os har vi ikke et "det er ikke mit område". Vi hjælper hinanden, når der er travlt, og vi ved, at de bedste dage er dem, hvor vi lykkes sammen.

 

Stillingen er på 37 timer med arbejde ca. hver 3. weekend.

 

Vi leder efter dig, som:

  • trives med kundekontakt og nyder at være synlig i butikken
  • har lyst til at sidde i kassen og gøre en forskel for kunderne
  • tager ansvar og ser, hvad der skal gøres
  • er fleksibel og trives med en varieret hverdag
  • er en god kollega, der bidrager positivt til fællesskabet

 

Erfaring fra detailhandel er en fordel, men det vigtigste er din indstilling, dit engagement og din lyst til at lære.

 

Derfor skal du vælge Brugsen Eskebjerg

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, hjælpsomhed og nærvær er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at gode kundeoplevelser starter med medarbejdere, der trives, og derfor prioriterer vi et stærkt fællesskab, hvor alle bidrager og tager ansvar.

 

Du får en hverdag med stor variation, tæt kontakt til kunderne og kolleger, der altid er klar til at give en hånd med.

 

Vil du være en del af holdet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddeler Signe Jørgensen på telefon 5929 1025 eller kigge forbi butikken til en uformel snak.

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest 24. juli 2026.

 

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.

 

 

I Brugsen er vi tættere på kunderne

I Brugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Vi er en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og vi hjælper hinanden med alle opgaver.

Bliver du ansat i Brugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159769
Jobdefinition:  Salg
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Sjælland
Virksomhed:  Brf DB Eskebjerg (DK17477811)