Sælger (6-10 timer) til FDB Møbelbutik i Silkeborg
Vil du være med til at sælge danske designklassikere fra FDB-Møbler?
Vi søger en initiativrig og salgsorienteret sælger på 6-10 timer om ugen til at indgå i vores super hold af dedikerede sælgere.
FDB Møbelbutikken er centralt placeret i Silkeborg, arbejdstiden vil ligge i weekenderne, samt mulighed for ekstra vagter på ugens hverdage og i ferietider.
Ansættelse kan ske snarligt
Vores forventninger til dig:
Din alder er underordnet, men du brænder for dansk møbeldesign. Måske har du nogle års erfaring fra en anden branche. Måske er du studerende der har brug for et studie job. Men vigtigst af alt du kan sætte kunden i fokus.
- Du har evt. interesse for danske møbler, design og indretning
- Du er udadvendt og opmærksom
- Du er serviceminded og går langt for den gode kundeoplevelse
- Du ved du kan være en sælger
- Du kan arbejde selvstændigt
Opgaver og ansvarsområder:
- Salg og kundebetjening
- At butikken fremstår ordentlig og indbydende
- Forefaldende praktiske opgaver
Send din ansøgning snarligt til: silkeborg@fdbmobler.dk
Eller yderligere henvendelser til: Martin Andersen på telefon: +45 25 70 22 55
Vi holder løbende samtaler. Send dog din ansøgning senest den 31. juli 2025.
Vi forbeholder os derfor ret til at slette jobopslaget før tid, hvis den rette kandidat er fundet.
FDB Møbler
FDB Møbler er kendt for at stå bag nogle af dansk designs mest ikoniske møbler. De fleste blev til i 1950’erne, hvor de vandt stor popularitet. I 2013 valgte Coop, med stor succes, at relancere en række af de klassiske FDB-møbler, og siden da er der kommet mange flere til.