Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en spændende mulighed for at:
- være ansvarlig for en butik med en fokuseret lokal forankring og et godt sammenhold
- få en tæt relation til dine kunder og være blandt kunderne i dagligdagen
- være med til at udvikle og påvirke lokalsamfundet i byen
Brugsen Skodborg
Skodborg er en by, med et stærkt lokalsamfund, beliggende tæt på Vejen og kun 10 min. fra motorvejen. Byen har omkring 1200 indbyggere, og Brugsen har utrolig stor opbakning blandt indbyggerne.
Denne opbakning ses blandt andet, når der hvert år i august afholdes Skodborg ParkRock med ca. 4.000 gæster. Her deltager Brugsen med en vinbar og det har haft stor succes.
Byen byder desuden på et velfungerende børnecenter med både dagplejer, vuggestue, børnehave og skole til og med 6. klasse. Ydermere et rigt foreningsliv, hvor Brugsen forsøger at være en aktiv medspiller.
Butikken er bakket op af et meget aktivt og kompetent butiksråd som gerne yder en indsats i planlægningen af forskellige arrangementer.
Bliv den lokale købmand
I jobbet som uddeler i Brugsen får du ledelsesansvar for dine medarbejdere og ansvar for butikkens drift, hvilket indebærer, at du:
- Har ansvar for budget, resultater og andre administrative opgaver som løn osv.
- Sikrer at dine medarbejdere løbende udvikler sig gennem coaching og træning
- Udvikler butikken og påvirker sortimentet
Størstedelen af din tid bruger du blandt på medarbejdere og kunder i butikken. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandskab og præge sortiment, bringe lokale varer ind osv.
Derudover står du i spidsen for at skabe et godt sammenhold blandt medarbejderne, at du udvikler dine medarbejdere og klæder dem på til at tage ansvar for deres egne områder og inddrager dem i driften.
Vær med til at udvikle lokalsamfundet
Som byens lokale købmand er du en aktiv spiller i lokalsamfundet. Du engagerer dig i at skabe aktiviteter i byen og lader butikken danne ramme for f.eks. fastelavnsfest, sociale arrangementer, vinsmagninger, efterårsfester mm. Her kan du også hente gode ideer fra dine kollegaer i andre butikker, da der er et rigtig godt socialt netværk blandt uddelerne.
Du er købmand til fingerspidserne
- Du har ledelseserfaring fra detailbranchen
- Du arbejder hjemmevant med driftsmæssige og administrative opgaver
- Du har desuden en god forståelse for tal og regnskaber
Som person er du først og fremmest udadvendt, og du kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du går forrest, bringer nye initiativer i spil og er dygtig til at motivere dine medarbejdere gennem din passion for det, du laver.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Salgschef Johan Drejer, tlf. 3070 7785 eller HR-forretningspartner Johanne Bonde Nielsen, tlf. 3059 3739
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 18. september 2025.