Jobbeskrivelse
Uddeler, BRF Brugsen Bagenkop
Brugsen
Annonce slut:  17.06.2025
Jobnummer:  155660

Engageret uddeler søges til Bagenkop Brugs

 

Grib chancen hos en af Danmarks største detailvirksomheder og få en spændende mulighed for at:

  • Drive en selvstændig Brugsforening, hvor du sammen med bestyrelsen skal udvikle butikken
  • Få ansvaret for en butik, hvor I lægger vægt på at være tæt på kunden samt at skabe solide resultater
  • Et lederjob med stor frihed til at udvikle og igangsætte lokale initiativer

 

Brugsen er den eneste dagligvareforretning i området og fremstår moderne og indbydende. Bagenkop er en aktiv landsby med mange fællesskaber og Brugsen er en integreret del af lokalsamfundet.

Brugsen i Bagenkop er en veldrevet medlemsejet brugs, der løbende er blevet moderniseret. Der er gennem de seneste år investeret ca. 2,5 mill. i modernisering af butikken og omstilling til CO2 med nye kølere. Det er bl.a. finansieret med hjælp af LAG og FLAG midler samt lån fra medlemmerne.

Brugsen i Bagenkop har en meget kompetent og innovativ bestyrelse som sammen med uddeler, personale og frivillige kræfter konstant arbejder på at drive, modernisere og udvikle butikken.

Få frihed til at igangsætte lokale tiltag

Brugsen er afhængig af en stærk forankring i lokalmiljøet, og at vi tilbyder et stærkt købmandskab. Du får derfor i vid udstrækning frie rammer til at prøve nye initiativer af, lave aftaler om at forhandle lokalt producerede varer m.m. og dermed selvstændigt drive din butik med et godt koncept i ryggen.

 

Som uddeler har du det overordnede ledelsesansvar for butikkens drift, herunder medarbejdere, økonomi og salg. Dette indebærer bl.a.:

  • Budgetter, salgstal og salgsplanlægning for virksomheden
  • Administrative opgaver som ressourceplanlægning og løn
  • Ansættelse og løbende udvikling af dine medarbejdere ved at sætte klare mål, give feedback mv.
  • Sikre at butikken hver dag er dynamisk og fremstår salgsklar
  • Konstruktiv sparring med bestyrelsen

 

 

Vi søger en person, som

  • Er en dygtig købmand
  • Har ledelseserfaring fra detailbranchen
  • Arbejder struktureret med driftsmæssige og administrative opgaver
  • Har en god forståelse for IT, tal og regnskaber
  • Har gennemslagskraft, motiverer medarbejderne og skaber god team-ånd
  • Kan arbejde sammen med et erfarent personale samt at oplære unge mennesker i deres første job
  • Formår at fremtidssikre, have overblik og skabe en salgsklar butik alle ugens dage
  • Er udadvendt og kundeminded
  • Er god til at promovere Brugsen og arrangementer på sociale medier

 

Vi forventer, at du

  • Er empatisk og har forståelse for andre mennesker
  • Kan videreudvikle forretningen og foreningen
  • Sikrer 100% gennemførelse i butikken
  • Formår at uddelegere ansvar
  • Vil samarbejde med det lokale foreningsliv
  • Er en god sparringspartner for bestyrelsen og medarbejdere
  • Deltager aktivt i møder i kæden/Coop og øvrige relevante for stillingen

 

Vi tilbyder

  • Rammer som giver dig mulighed for butiks- og ledelsesmæssige udfoldelser
  • En engageret, positiv og innovativ bestyrelse
  • Stærk lokal opbakning
  • En attraktiv lønpakke, jævnfør aftalen mellem BA (Brugsens Arbejdsgiver Forening), og DLO (Danmarks leder organisation)
  • Tiltrædelse pr. 1. august 2025

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Salgschef Lars Peter Bastholm Sørensen, tlf. 6092 4109 eller Formand Poul Arne Madsen, tlf. 4020 7350

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 17. juni 2025.

 

Rekrutteringen gennemføres af et ansættelsesudvalg, der bl.a. består af medlemsvalgte.

 

I Brugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

I Brugsen er vi tættere på kunderne
Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Og så er vi en vigtig brik i byens liv-vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med alle opgaver.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  155660
Jobdefinition:  Uddeler
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Syddanmark
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)