Jobbeskrivelse
Souschef søges til Kvickly i Vojens
Kvickly
Annonce slut:  17.05.2026
Jobnummer:  158998

Souschef søges til Kvickly i Vojens

 

  • tage næste skridt i din karriere og videreudvikle din leder-værktøjskasse
  • prøve kræfter med alle ledelsesmæssige udfordringer
  • få erfaring med alle aspekter af butiksdrift


    Kvickly i Vojens

    Du bliver en del af et varehus med i alt 115 medarbejdere. Kvickly Vojens er et moderne varehus beliggende i Rådhuscentret.
  • Varehuset har en unik kultur, og et samarbejde på højt plan, og et meget højt basisniveau.
  • Varehuset har bl.a. blomstercenter, storbageri med levering til flere butikker.


    Din hverdag som Souschef
    Som souschef har du et tæt parløb med varehuschefen, om hvilke opgaver I hver især har ansvar for, og dine opgaver vil selvfølgelig også udvikle sig, jo mere erfaring du får i rollen. Du vil fra start være involveret i den daglige ledelse af butikkens medarbejdere. Det er dig, som motiverer medarbejderne, du ved, hvornår en medarbejder er presset og du er i det hele taget tæt på medarbejderne til daglig. Dine opgaver indebærer f.eks.:

  • Være medarbejdernes nærmeste sparringspartner og coach
  • Deltage i salgs- og ressourceplanlægning
  • Være med til at ansætte nye medarbejdere
  • Ansvar for dit eget område i butikken og være ude blandt kunderne, så du kender deres behov


    Et karriereskridt, hvor du udvikler dig som leder

    Som Souschef får du mulighed for at prøve kræfter med alle slags ledelsesmæssige udfordringer i et stort Varehus med mange medarbejdere. Og da du fungerer som stedfortræder for varehuschefen, vil der være mange beslutninger du kommer til at tage selvstændigt. Alt i alt bliver du klædt endnu mere på som købmand og leder, hvilket selvfølgelig bakkes op af uddannelse, coaching mv. i Coop-regi.

    Ledelseserfaring, købmandskab og lyst til at skabe relationer
  • Du er som minimum uddannet salgsassistent eller ledertrainee og har erfaring fra detail eller dagligvarehandlen.
  • Du har ledererfaring og ønsker at blive en endnu bedre leder
  • Du har stort varekundskab eller lyst til hurtigt at opbygge det
  • Du kan gå forrest og vise vejen for afdelingens medarbejdere

    Som person trives du godt med mange forskellige opgaver og du har lyst til at vokse og udvikle dig i lederrollen. Som leder har du en empatisk og coachende tilgang og du kan lede medarbejdere, der er eksperter inden for deres felt. Samtidig kan du sikre høj aktivitet, motivation og performance blandt medarbejderne. Endelig kan du trives med både at have et tæt parløb med varehuschefen og samtidig være den, som medarbejderne går til i det daglige.


    Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
    Varehuschef Dorthe Woldemar Tlf.: 26 71 24 43 eller HR Forretningspartner Allan Gummer på Tlf.: 60 38 99 82

    Send din ansøgning via "Søg job" senest den 17. maj 2026
    Vi behandler ansøgninger løbende

 

Bliv en del af Kvickly - og et varehus med mange muligheder

I Kvickly arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med mange forskellige profiler. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder - bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158998
Jobdefinition:  Souschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Syddanmark
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)