ER DU VORES NÆSTE SOUSCHEF
Vil du være med til at lede og udvikle en mellemstor dansk virksomhed? Har du leder-og købmandskab i blodet, tal og mennesker, så har du nu muligheden hos Danmarks største detailvirksomhed.
SuperBrugsen Knarreborg i Tommerup
Du bliver en del af en butik med 55 medarbejder, der hver dag arbejder sammen for at sikre det bedst mulige kundemøde. Butikken har stor betjent slagter og delikatesse, en velassorteret vinafdeling og samarbejder med gode lokale leverandører.
Butikken er en del af Brugsforening Fyn som driver flere butikker, tankanlæg, vaskehaller samt udlejningsejendomme.
Dine opgaver:
- Ledelse, motivation og udvikling af medarbejderne i dagligdagen
- Salgstal og salgsplanlægning på tværs af butikken
- Et stærkt kundemøde hvor kunder ikke går forgæves
- Egen afdeling som du driver med stor entusiasme
- Bemandingsplanlægning, rytmer og rutiner og sikre, at hverdagen fungerer
- Sæson- og salgsklar butik hver dag
- Tæt sparring med uddeleren som du også er stedfortræder for
Du forstår vigtigheden af at gå forrest på det rigtige tidspunkt og område. Du har overblikket til at prioritere din egen indsats mellem det praktisk operationelle og det ledelsesmæssige og sikrer meningsfuld inddragelse af alle medarbejdere i hverdagen.
Du kan tage det lange seje træk i hverdagen, for at sikre stadig udvikling og forbedring og du formår at inddrage og uddelegere, så alle ressourcer får en meningsfuld hverdag og rolle.
Dig som person
- Du er som min. uddannet salgsassistent og har erfaring fra detail eller dagligvarehandlen
- Du har lyst til at arbejde med nøgletal og udvikling
- Du brænder for det du laver
- Kan træffe beslutninger
- Du arbejder ud fra en sund work-life balance hvor du trives både i hjemmet og i jobbet
- Om du er nyudlært eller har flere årserfaring er ikke afgørende
Som person er du en team-player, der kan gå forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og til at igangsætte de rette initiativer på de rigtige tidspunkter. Derfor skal du også være forudseende og kunne se, hvad fokus skal være i butikken både på kort og længere sigt.
Vil du vide mere? Om du bare er nysgerrig, vil vide mere om stillingen eller vil inviteres på en kaffesnak, så kontakt Direktør Jonas Jakobsen på tlf.: 29 35 51 68
Send din ansøgning senest d. 15. marts 2026 via "Ansøg nu".