En unik mulighed er kommet. Bliv souschef i butikken, der i 2025 blev kåret som regionsvinder i Danmarks Bedste Supermarked ved MBM.
Vil du være med til at lede og udvikle en mellemstor dansk virksomhed? Har du leder-og købmandskab i blodet, forståelse for teknologi, tal og mennesker, så har du nu muligheden hos Danmarks største detailvirksomhed.
Kvickly Dalum er et moderne varehus belliggende i Dalumcentret i forstaden Dalum i Odense. Kvickly Dalum har stor fokus på kvalitet, gode tilbud og friske varer hver dag. Rejsen Kvickly Dalum er i gang med er fantastisk. Butikken har en unik kultur, samarbejde på højt plan og et meget højt basis niveau. Nomineringerne til årets butik, årets varehuschef og årets souschef - kommer via et stærkt hold der står bag, bakker op, eksekvering og team-spirt. Vi har været vindere af distiktsmesterskabet i to måneder, samt kvartalvinder i 2025. Vindermentaliteten er høj og vi arbejder hver dag for at skabe et hus hvor vores "gæster" får den bedste oplevelse. Rejsen i 2026 er skudt godt i gang. Rammerne er sat og der er plads til endnu mere vildskab. Vi ser ind i en ombygning i 2026, hvor du også vil have en afgørende rolle i planlægning og eksekvering.
I jobbet som souschef i Kvickly får du ledelsesansvar for dine 54 topmotiverede medarbejdere og ansvar for butikkens drift, hvilket indebærer:
- Kulturbærer for kædens DNA
- Ledelse, motivation og udvikling af medarbejderne i dagligdagen – øje for talent
- Budgetter, salgstal og salgsplanlægning på tværs af flere afdelinger
- Bemandingsplanlægning, rytmer og rutiner og sikre, at planlægningen fungerer
- Sæson- og salgsklar butik hver dag
- Afholdelse af møder, sikre planlægning, vidensdeling og inddragelse
- En motiverende og vigtig del af lederteamet
Du forstår vigtigheden af at gå forrest på det rigtige tidspunkt og område. Du har overblikket til at prioritere din egen indsats mellem det praktisk operationelle og det ledelsesmæssige og sikrer meningsfuld inddragelse af alle medarbejdere i hverdagen.
Du ved, at selv den kortsigtede indsats kræver et langsigtet mål – og formål. Du kan tage det lange seje træk i hverdagen, for at sikre stadig udvikling og forbedring og du formår at inddrage og uddelegere, så alle ressourcer får en meningsfuld hverdag og rolle.
Jeg bestræber mig på at give dig en grundig oplæring og udvikling, så du kan bestride dit næste karriere job på rangstien.
Få en karrierestilling, hvor du udvikler dig som leder
Som souschef får du mulighed for at prøve kræfter med alle slags ledelsesmæssige beslutninger i en stor butik med mange medarbejdere. Da du fungerer som stedfortræder for uddeleren, vil der være mange beslutninger du selv kommer til at træffe. Du bliver klædt på som købmand og leder, hvilket bakkes op af uddannelse, coaching, mv. i Coop.
Ledererfaring fra detail eller dagligvarebranchen
- Du er som min. uddannet salgsassistent og har erfaring fra detail eller dagligvarehandlen
- Du har ledererfaring
- Du har erfaring med regnskab og nøgletal
Som person er du en team-player, der kan gå forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og til at igangsætte de rette initiativer på de rigtige tidspunkter. Derfor skal du også være forudseende og kunne se, hvad fokus skal være i butikken både på kort og længere sigt.
Du sælger både gode varer og gode værdier
I Kvickly brænder vi for at gøre hverdagen lettere, sundere og mere økologisk og bæredygtig. Og det gør vi uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor er der altid gang i nye projekter, som du skal være med til at massere ind i kundernes hverdag. Det kan du, fordi du er engageret, går forrest og kan være ambassadør for alt lige fra bæredygtig emballage, dyrevelfærd og til nemmere måltider i en travl hverdag.
For yderligere information om jobbet:
Kontakt varehuschef Berit Hendriksen
Mobil: 60911300
Email: Berit.hendriksen@kvickly.dk
Samtaler vil blive afholdt løbende, så send gerne din ansøgning snarest via "Ansøg nu".