Jobbeskrivelse
Souschef, 365discount Broager
365discount
Annonce slut:  15.09.2026
Jobnummer:  160317

Souschef til 365discount Broager – er du vores næste stærke leder?

Har du lyst til at blive en del af en butik, hvor salg, købmandsskab og gode kundemøder ikke bare er ord på et stykke papir – men noget vi arbejder med hver eneste dag?

Så har vi måske jobbet til dig.

I 365discount Broager får du muligheden for at blive souschef i en flot og velfungerende butik, hvor standarderne er høje, og hvor vi hver dag arbejder for at give kunderne en god oplevelse.

Broager er et skønt lokalsamfund, hvor kunderne kender hinanden – og hvor vi også kender vores kunder. Det giver noget helt særligt. Her er nærheden til kunderne stor, og det gode kundemøde betyder noget.

Du bliver en vigtig del af holdet

Som souschef arbejder du tæt sammen med butikschefen om den daglige drift. Du er med til at sikre, at butikken står skarpt, varerne er på hylderne, salget spiller, og teamet ved, hvad der skal til for at lykkes.

Du får ansvar og mulighed for at sætte dit eget aftryk – både på driften og på menneskene omkring dig.

Vi har et solidt team i butikken, og der er plads til, at du kan udvikle dig som leder. Måske er du allerede souschef og klar til nye udfordringer. Måske er du en stærk nøglemedarbejder, der er klar til at tage næste skridt.

Det vigtigste er, at du har lysten.

Vi leder efter dig, der...

  • har købmandskab og motiveres af salg og gode resultater
  • går forrest og tager ansvar, også når der er travlt
  • kan skabe struktur og holde fast i de gode standarder
  • har lyst til at udvikle mennesker og få teamet til at lykkes
  • forstår, at et godt kundemøde starter med en butik, der er skarp, salgsklar og indbydende
  • har energi, engagement og lyst til at gøre en forskel

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Men du skal have lyst til at lære, tage ansvar og blive dygtigere.

Hvad får du hos os?

Du får en hverdag med fart på, masser af ansvar og mulighed for at udvikle dig som leder.

Du får en butikschef tæt på dig, et stærkt team omkring dig og gode muligheder for sparring og læring.

Og så bliver du en del af 365discount, hvor vi tror på, at gode resultater skabes gennem mennesker.

Er du klar til at tage næste skridt?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Send os dit CV via ”Ansøg nu”, senest d. 15.09.26. Vi ansætter løbende.

 

365discount - det rigtige sted at gøre en forskel

I 365discount arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I 365discount har vi en effektfuld og simpel vision: Discount skal være billigt, nemt og godt for vores kunder. Visionen er vigtig og kalder på vores fokus og dedikation, og vi står sammen om at udleve netop det hver dag. VI ved nemlig, at det er alle os 365'ere, der sammen gør den helt store forskel for hver enkelt kunde – uanset om vi er butikschefer, elever, nøglebærere eller noget helt fjerde.

Bliver du ansat i 365discount bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  160317
Jobdefinition:  Souschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Syddanmark
Virksomhed:  365discount A/S (DK11517498)