Sabbatår i en travl citybutik?
Jobbet som servicemedarbejder på dagsholdet er en blanding mellem kassearbejde, praktiske opgaver i butikken og kundeservice leveret med et smil.
Du bidrager til at give kunden en god og nem indkøbsoplevelse ved at medvirke til at kunden møder en ren og velopfyldt butik med glade, kundeorienterede medarbejdere.
Vi søger både én til stillingen med start hurtigst muligt.
Men ved du allerede nu, at du vil holde et sabbatår efter sommerferien, vil vi også gerne høre fra dig nu og lave en aftale med opstart i juli/august.
Hvem er du?
Du er fyldt 16 år og har afsluttet 9. klasse, og er samtidig under 18 år og kan arbejde 20 timer/uge i tidsrummet 7-19 på hverdage. Der vil være mulighed for ekstra timer, når der skal dækkes ind ved sygdom og ferie.
Du kommer til at indgå i dagsholdet og får indsigt i hvordan hverdagen i butikken fungerer. Du tager ansvar for dine opgaver og springer gerne til, når dine kollegaer har brug for hjælp til opgaver. Du har godt humør og trives med masser af kundekontakt.
Måske har du erfaring med butiksarbejde, og ellers har du lyst til at lære det et sted, hvor der er travlt, og hvor ingen dage ligner hinanden.
Vi tilbyder:
- En uformel og dynamisk organisation, hvor de dygtigste har mulighed for at stige i graderne - Hos os får du, hvis du kan og vil, lov til at flytte dig
- Et job hvor din arbejdsindsats hurtigt gør en synlig forskel i butikken
- Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
- Gode muligheder for at videreuddanne dig, hvis du har lyst til det - både i 365discount og på tværs af Coops kæder.
Måske dit første job?
Du har måske ikke så meget erfaring med ansøgning og CV, og vi synes, at du skal have de bedste muligheder for at lykkedes i din ansøgning. Derfor lidt hjælp:
Lav en ansøgning [kaldet følgebrev ved upload] som (også) indeholder:
- 3-4 linjer om dig, din alder og planer for de næste par år - Så ved vi, hvem du er
- 4-5 linjer om, hvad du har til fælles med stillingen, og hvordan du vil være et godt valg til den - så ved vi, om du er den rigtige
- 4-5 linjer om, hvilke gode ting du som person bringer med ind i fællesskabet - Så ved vi hvilke gode egenskaber, vi får ved at ansætte dig.
- 2-3 linjer om, hvad du forventer af os som arbejdssted og kollegaer.
- Husk at skrive navn, mail og tlf nr. i top/bund af ansøgningen.
Du er velkommen til at lægge et CV med tidligere arbejdesteder og andet relevant ved din ansøgning.
Vil du vide mere?
Kontakt butikschefen Claire i butikken og få en snak.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 23. april 2026
Coop har overenskomst, der dækker unge under 18 år.