Fritidsjob i en travl butik?
Jobbet som servicemedarbejder er en blanding mellem praktiske opgaver i butikken, kassearbejde og kundeservice leveret med et smil.
Hvem er du?
Du er fyldt 15 år, har afsluttet 9. klasse og er samtidig under 18 år og kan arbejde nogle timer om ugen.
Du bidrager til at give kunden en god og nem indkøbsoplevelse ved at medvirke til at kunden møder en ren og velopfyldt butik med glade, kundeorienterede medarbejdere. Du kan arbejde selvstændigt og er mødestabil.
I hverdagene arbejdes i to hold: kl.16-19 og 19-22, og i weekenderne i tre hold: 7-12, 12-17 og 17-22. Vagterne fordeles så man har tidlige og sene vagter. Der er mulighed for ekstra vagter ved sygdom og ferie.
Måske har du erfaring med butiksarbejde og ellers har du lyst til at lære det et sted, hvor der er travlt, og hvor ingen dage ligner hinanden.
Vi tilbyder:
- Gode kollegaer i alle aldre, og et godt fællesskab med unge på din egen alder
- En uformel og dynamisk organisation, hvor de dygtigste har mulighed for at stige i graderne - Hos os får du, hvis du kan og vil, lov til at flytte dig
- Et job hvor din arbejdsindsats hurtigt gør en synlig forskel i butikken
- Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
- Gode muligheder for at videreuddanne dig, hvis du har lyst til det - både i 365discount og på tværs af Coops kæder.
Vil du vide mere?
Kontakt butikschefen Claire i butikken og få en snak.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 09.04.2026
Coop har overenskomst, der dækker unge under 18 år.