Salgsleder til kolonial, Kvickly Middelfart
Vi søger dig, der ser en spændende mulighed for at:
- Bruge din viden inden for kolonialområdet.
- Arbejde med varer, systemer, rytmer og rutiner.
- Arbejde med ledelse og få mulighed for at udvikle dig gennem Coops talent- og ledelsesprogrammer.
- Bidrage til, at Kvickly Middelfart leverer et godt kundemøde - hver dag.
Om Kvickly Middelfart
Du bliver en del af et varehus med i alt 135 medarbejdere. Kvickly Middelfart er i en god udvikling og en del af Brugsforeningen for Middelfart og Omegen, som netop i år kan fejre 125 års jubilærum. Middelfart ligger centralt i Middelfart ved gågaden, 200 meter fra banegården, tæt på havnen, 2 km til motorvejen - midt i det naturskønne Lillebæltområde, med go dvækst og mange tilflyttere. Vi har travlt hele året rundt, men specielt i sommermånederne oplever vi flere turister i varehuset. Vi vægter vores profilområder meget højt - bager, slagter/delikatesse, F&G samt vin & specialøl. Med en stor kolonialafdeling med masser af specialvarer og ekstra fag, har du som leder en central rolle i at sikker kundestrøm og gode oplevelser for vores kunder.
Din hverdag som kolonialleder
Du står for den daglige ledelse, og skaber fremdrift og gode salgsresultater sammen med foodchef og souschefen. Ud over at tage del i de praktiske opgaver er det dig, der:
- leder din afdeling og ansatte
- ejer, koordinerer og udvikler afdelingens salg og indtjening
- altid tilbyder en fristende og indbydende afdeling
- har ansvaret for, at dine varer altid er 100 % i orden
- viser vejen i forhold til at give kunderne professionel service og rådgivning
Som leder vil du blive målt på dine resultater og på trivslen i din afdeling.
Vores DNA:
I Kvickly har vi i fællesskab defineret, hvad der kendetegner os som arbejdsplads og indkøbssted. Ordentlighed er vores fundament og gennemsyrer alt, hvad vi gør: Vi tager ansvar, hjælper hinanden og sikrer, at vores kunder altid føler sig velkomne. Vores fælles passion og faglige stolthed mærkes i alt, vi laver, og hver dag gør vi os umage sammen.
Hvad kræver jobbet?
Din personlighed tæller lige så meget som din faglige stolthed!
Du har nemt ved at tage ansvar og sætte retningen med højt humør og klare mål, så både du, dit team og afdelingen udvikles positivt.
- Du er en positiv, resultatorienteret købmand og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Du kan håndtere flere bolde i luften af gangen
- Du elsker købmandsskabet og evner at tjene penge på de rigtigtige varer
- Du driver din afdeling ved at 100 % styr på rytmer og rutiner og lader systmerne arbejde for dig
- Du er uddannet salgsassistent eller har tilsvarende erfaring fra lignende stilling - gerne med faglig erfaring på området
- Har du erfaring med driftsopfølgningsværktøjer, er det en fordel men ikke et krav, vi sørger for at oplære dig i dem
Som person er du god til at samarbejde, kan handle på og lede i tråd med vores DNA og viser altid standarden for god service igennem dit eget arbejde. Samtidig er du god til planlægning, og formår at igangsætte de rette initiativer for afdelingen og butikken. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.
Hvad tilbyder vi?
Hos os har du adgang til både personlig og faglig udvikling, faglige inspirationsmøder og plads til købmandskabet. Samtidig får du gode og fleksible arbejdsforhold og også personalegoder som fx personalerabat og adgang til feriehuse til meget fordelagtige priser.
Interesseret?
Så er du velkommen til at kontakte Foodchef Emilie Brix på 3024 2205 eller soushchef Michael Eversen på 2936 3284.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 25. juni 2026 - vi behandler ansøgninger løbende og tager stillingsannoncen ned, når vi har relevante kandidater, så vent ikke for længe.
Gerne start med 1/8, men vi venter gerne på den rette
Vi glæder os til at høre fra dig.