Jobbeskrivelse
Salgsassistent tekstil, Kvickly Middelfart
Kvickly
Annonce slut:  26.04.2026
Jobnummer:  158654

Kvickly i Middelfart

Du bliver en del af et varehus med i alt 140 medarbejdere og Brugsforeningen for Middelfart & Omegn med 275 ansatte og 4 butikker i alt. Kvickly Middelfart ligger centralt i byen, for enden af gågaden og 150 meter fra stationen, hvorfra der kører tog mod Odense og Jylland hver 1/2 time. Ud over vores store profilområder bager, slagter og F&G, har vi en god andel på tekstil og nonfood som sammen med resten af huset er inde i en god rytmer. Byen modtager mange turister og derfor har vi gode sæsoner hen over hele året med høj dynamik. Varehuset har netop overstået en lightombygning, efter at vi har fået apotek ind i forområdet.

 

Vi tilbyder:

  • Et job med udviklingsmuligheder både i huset og foreningen 
  • Gode kollegaer, som sætter trivsel højt
  • Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
  • Fleksibel lønpakke
  • Løbende uddannelse i jobbet via Coops intensive uddannelsesprogrammer
  • Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser

 

Opgaver

I samarbejde med de andre medarbejdere i nonfood skal du sikre, at afdelingen altid fremstår indbydende, salgsparat og særdeles sæsonaktuel. De væsentligste opgaver er bl.a. at:

  • Sætte sæsonerne up-front og sikker indtjening
  • Sætte kunden i fokus og yde den service der skal til
  • Ad/varebestilling
  • Vareopfyldning og avisudstillinger
  • Sikre høj servicegrad og enskarp og sæsonaktuel afdeling
  • God lagerstyring (varer sælger bedst i butikken)

 

Vi forventer, at du:

  • er synlig i butikken
  • har haft job i en lignende funktion inden for detailhandel, gerne uddannet i Coop systemer
  • har flair for personligt salg, indtjening og godt købmandskab
  • er i besiddelse af humor og er generelt positivt indstillet
  • går forrest, er fleksibel  og tager ansvar
  • arbejder rationelt og har ordenssans
  • kan arbejde selvstændigt og har ambitioner på egne og husets vegne

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Nonfoodchef Jørn Stark på tlf. 42117656

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 26. marts 2026

 

Bliv en del af Kvickly - og et varehus med mange muligheder

I Kvickly arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med mange forskellige profiler. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder - bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158654
Jobdefinition:  Salg
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Syddanmark
Virksomhed:  Middelfart Brugsforening (DK38425919)