Jobbeskrivelse
Salgsassistent søges til SuperBrugsen Padborg
SuperBrugsen
Annonce slut:  12.04.2026
Jobnummer:  158508

Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed!

Bliv en del af SuperBrugsen Padborg

Som salgsassistent i SuperBrugsen Padborg bliver du en del af en stor og velfungerende butik med i alt 50 medarbejdere. Vi er stolte af vores stærke sammenhold og høje faglighed, hvor samarbejde på tværs af afdelinger er en naturlig del af hverdagen. Det giver både fleksibilitet, udvikling og - vigtigst af alt - den bedst mulige service til vores kunder.

Du kommer til at arbejde i tæt parløb med butikkens souschef. Har du ambitioner om på sigt at blive salgsleder eller souschef, har vi både rammerne og viljen til at klæde dig godt på til næste skridt i din karriere.

Stillingen kan tilpasses dine spidskompetencer og kan være som salgsassistent i Ferskvare, Tørvare eller Nonfood

Vi værner om os selv og vores familie og derfor skal der kun påregnes weekendarbejde hver 6. weekend.

Din hverdag som salgsassistent

Som salgsleder i SuperBrugsen Padborg er dine primære opgaver at:

* Sammen med dine kollegaer sikre, at hele butikken altid fremstår salgsklar
* Sørge for en høj standard og kvalitet i din afdeling
* Sikre drift, struktur og økonomi i afdelingen* Udvikle afdelingen og være med til at præge sortimentet
* Bidrage til, at vi som team når vores mål - hver eneste dag

---

Hvem er du?

* Du har erfaring fra dagligvarebranchen
* Du er minimum uddannet salgsassistent eller har tilsvarende relevant erfaring
* Du trives i butiksmiljøet og elsker dynamikken mellem kollegaer og kunder* Du motiveres af, at to dage sjældent er ens
* Du er en udpræget teamplayer, der kan og vil gå forrest
* Du er god til planlægning og formår at omsætte planer til handling

Hvis du arbejder bedst alene og ikke trives i et tæt samarbejde med andre, er denne stilling ikke det rette match.

---

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Tina Hahn
SouschefTelefon: 74 67 31 36

Ansøgning

Send din ansøgning via "Søg job" senest 12. april 2026.

Søg i dag - ikke i morgen!
Vi behandler ansøgninger løbende og holder samtaler løbende.

 

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde

I SuperBrugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158508
Jobdefinition:  Salg
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Syddanmark
Virksomhed:  Padborg og Omegns Brf (DK16194913)