Dagli’Brugsen Hejls søger ny salgsassistent (37 timer) til teamet!
Dagli'Brugsen Hejls er områdets lokale dagligvarebutik. Hejls er er sommerhusområde med udpræget trafiik i ferieperioder, så temposkift om omstillingsparathed er en del af hverdagen.
Vi er ca. 20 engagerede kolleger i alle aldre, som glæder os til at byde dig velkommen.
Om jobbet
I tæt samarbejde med butikkens øvrige medarbejdere sikrer du, at butikken altid fremstår frisk, indbydende og salgsklar. Du er med til at klargøre butikken til forskellige sæsoner. Alle medarbejdere bidrager til at sætte kunden i fokus og yde en helt særlig kundeservice. Vi sætter trivsel højt, og ønsker os en kollega, som er i besiddelse af humor og en positiv indstilling.
De daglige opgaver består af:
- Kundebetjening
- Vareopfyldning
- Bestilling af varer
- Klargøring af butikken til avis- / sæsonstart
- Gennemførsel af åbne- og lukkerutiner
Stillingen indebærer, at du selvstændigt er ansvarlig for lukning af butikken 1 gang om ugen.
Vi tilbyder:
- En afvekslende hverdag hvor 2 dage aldrig er ens
- Gode kolleger som sætter samarbejde og trivsel højt
- Udviklingsmuligheder via Coops omfattende uddannelsesprogram
- Medarbejderbonusordning
- Mulighed for at leje ferieboliger i såvel DK som i udlandet til attraktive priser via Coop Ferie.
Om dig
Vi forventer, at du brænder for kundeservice og dagligvarer. Det er vigtigt, at du er udadvendt, synlig og imødekommende overfor kunderne. Du har interesse i købmandskabet og nysgerrig efter at lære endnu mere om salg og indtjening. Du evner at planlægge og prioritere de daglige opgaver, som du udfører selvstændigt og effektivt. Du tager ansvar for opgaverne og følger dem helt i mål.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Uddeler Ole Andersen på mail 03277@coop.dk – eller kig forbi butikken til en snak.
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 16. juli 2025 - vi behandler ansøgningerne løbende, og afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at søge!