Jobbeskrivelse
Mestersvend, SuperBrugsen Erritsø
SuperBrugsen
Annonce slut:  27.06.2026
Jobnummer:  159610

SuperBrugsen Erritsø er i meget positiv vækst i slagterafdelingen, hvor vi har kniven i hånden, så vi skærer kødet selv, laver stor egenproduktion i pølsemageri samt røgvarer. Vi laver varer af høj kvalitet og hvor vi også er kendt for flotte velsmagne conveinceretter som også kan videreudvikles. Vil du må på holdet og sætte nye omsætningsrekorder på fersk kød, så tøv ikke med at sende din ansøgning. 

SuperBrugsen Erritsø ligger i Fredericia, hvor det er nemt og komme til fra motorvejen. Vi er en selvstændig brugsforening med 65 ansatte. I slagter/delikatessen afdelingen er de i alt 10 medarbejdere.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udviklende job i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor varekvalitet sættes i højsædet
  • Et job med gode personlige udviklings- og karrieremuligheder
  • Løn efter kvalifikationer med en god lønpakke
  • Professionelle og gode arbejdsforhold
  • Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
  • Intensive uddannelsesprogrammer
  • Et job, hvor du selv kan sætte rammerne i forhold din egen udvikling, hvor du er mesters sparringspartner
  • Jobbet hvor du selv bestemmer, hvor meget ansvar du vil have
  • Startdato d. 1 august 2026 eller efter aftale med dig

Opgaver

Med faglig dygtighed arbejder du for, at vores kunder får den bedste kvalitet og finder boksene indbydende og præsentable. Din hverdag kommer bl.a. til at bestå af følgende opgaver:

  • Opskæring af fersk kød samt pleje af bokse
  • Produktion af convenience varer og ansvaret for at udvikle dette
  • Rollen hvor du har fokus på først og sidst på ugen og kan planlægge dette
  • 100% overholdelse af egenkontrol
  • Medvirke til god trivsel og atmosfære i afdelingen
  • Være en del af teamet og medvirke til at opretholde god service
  • planlægning af tilbud Lokalt/ja tak samt kalkulation på produkterne

Vi forventer, at du:

  • kommer fra en lignende stilling, men har ambitioner om at videreudvikle dig
  • er engageret og god til at bidrage med nye idéer
  • sætter hygiejne og egenkontrol i højsædet
  • er en udadvendt person med interesse i at samarbejde, som trives i et aktivt og humørfyldt butiksmiljø
  • Er mesters stedfortræder og kan udvikle en slagterelev samt en pølsemagerelev

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Slagtermester Jørgen Olsen på tlf.: 76 20 38 00 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 27 juni 2026.

 

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde

I SuperBrugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159610
Jobdefinition:  Slagter
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Syddanmark
Virksomhed:  Erritsø Brugsforening (DK69167217)