Jobbeskrivelse
Medarbejder til Bager/Kiosk 32-37 timer, SuperBrugsen Ølgod
SuperBrugsen, Brugsforening
Annonce slut:  28.10.2026
Jobnummer:  160814

Medarbejder til Bager/kiosk 32-37 timer, SuperBrugsen Ølgod

Vi søger en salgsassistent, der trives med fagligt ansvar, og som ser en spændende mulighed for at:

  • Bruge sin viden inden for Bakeoff/mini bageri
  • Bidrage til, at SuperBrugsen Ølgod leverer et godt kundemøde i bageren og kiosken hver dag

Om SuperBrugsen Ølgod

Du bliver en del af en butik med i alt 45 medarbejdere. Vi er byen og oplandets supermarked og MADbutik. Og i dit kommende job i vores bager/kiosk får du kæmpe indflydelse på det kundemøde vores mange lokale kunder kommer til hverdag. Du får ansvaret for at bagerdisken hver dag fremstår frisk, lækker og indbydene.

Din hverdag som ansat i bager/kiosk

Som medarbjeder er du en nøgleperson i butikken med ansvar for bageren/kiosken selv eller sammen med en kollega, i skal sammen koordinere opgaver i det daglige. Sammen med en kollega sørger i for den daglige drift og bidrager til et effektivt samarbejde på tværs af butikken. Rollen kan indebærer ansvar for vores unge mennesker ansat i bageren/kiosken/pakkeshoppen, og kræver en høj grad af ansvarsfølelse og evne til at motivere og støtte vores unge mennesker i afdelingen.

Det er en afdeling med meget høj grad af kundekontakt hver dag, om det er salg af brød, spil eller udlevering af pakke, så bliver du et vigtigt kontakt punkt og ansigt ud af til for butikken. Derfor er det vigtigt du som person er smilende og udadvendt og brænder for en god kunde oplevelse uanset situationen.

Vores DNA:

I SuperBrugsen har vi i fællesskab defineret, hvad der kendetegner os som arbejdsplads og indkøbssted. Ordentlighed er vores fundament og gennemsyrer alt, hvad vi gør: Vi tager ansvar, hjælper hinanden og sikrer, at vores kunder altid føler sig velkomne. Vores fælles passion og faglige stolthed mærkes i alt, vi laver, og hver dag gør vi os umage sammen.

Hvad kræver jobbet?

Din personlighed tæller lige så meget som din faglige stolthed!

Du trives med at arbejde selvstændigt og motiveres af at give gode kundeoplevelser. Du har flair for salg, indtjening og godt købmandskab, og sammen med dine kollegaer sikrer du, at afdelingen og butikken altid fremstår indbydende, salgsparat og sæsonaktuel. Blandt de væsentligste opgaver er at:

  • koordinere daglige opgaver
  • rengøring og egenkontrol
  • sikre vareopfyldning, disponering og bidrage til salgsplanlægning
  • oplære nye kollegaer
  • Identificere forbedringsmuligheder i arbejdsgange og kundeservice

Du er uddannet salgsassistent eller har tilsvarende erfaring fra lignende stilling. Som person er du god til at samarbejde, kommunikere og vil finde det naturligt at efterleve vores DNA.

Hvad tilbyder vi?

Hos os har du adgang til både personlig og faglig udvikling, faglige inspirationsmøder og plads til købmandskabet. Samtidig får du gode og fleksible arbejdsforhold og også personalegoder som fx personalerabat og adgang til feriehuse til meget fordelagtige priser. Stilling på 32-37 timer efter dit ønske, den indebære morgenvagter hvor du møder kl. 5.30 nogle gange i ugen. Der ud over har du vagt hver 3 weekend.

Interesseret?

Så er du velkommen til at kontakte Uddeler Morten Eriksen på tlf. 75244700 tast 5 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 28/10-2026 - vi behandler ansøgninger løbende og tager stillingsannoncen ned, når vi har relevante kandidater, så vent ikke for længe.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde

I SuperBrugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  160814
Jobdefinition:  Salgsassistent
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Syddanmark
Virksomhed:  Ølgod Brugsforening (DK35714618)