Jobbeskrivelse
Marketingassistent Brugsforeningen for Middelfart og Omegn BMO.
Kvickly
Annonce slut:  27.10.2026
Jobnummer:  160894

Vi søger en kreativ marketingassistent, 30-37 timer om ugen

Vil du have frihed til at sætte dit eget præg på markedsføringen i en stor lokal brugsforening – og samtidig være helt tæt på butikkerne, kunderne og de gode historier?

Du får direkte reference til driftschefen og en central rolle i at sikre, at vi får maksimalt ud af vores markedsføring på tværs af vores butikker. Dette både i hverdagen og på den lange bane. 

Vi leder efter dig, der selv ser mulighederne, får idéerne – og fører dem ud i livet. Det her er ikke en stilling, hvor du skal sidde på et kontor og vente på opgaver.

Du får stor frihed – og et stort ansvar

Din vigtigste opgave bliver at skabe en sammenhængende markedsføringsstrategi og plan for BMO og de enkle forretningsenheder og men ikke mindst sikre at den bliver omsat til handling i butikkernes hverdag.

Din daglige gang vil primært være ude i vores butikker, hvor historierne, medarbejderne og kunderne er.

Du Kommer Blandt Andet Til At

  • Planlægge og koordinere vores lokale markedsføring på tværs af butikkerne
    •    Udarbejde en samlet marketingplan og sikre, at vi følger den
    •    Finde og fortælle de gode historier fra vores butikker og lokalområder
    •    Positionere os lokalt  og synligt i forbindelse med vores sponsorater, samarbejdspartnere, aktiviteter mv. 
    •    Skabe indhold til vores sociale medier – Facebook, Instagram, Tik TOK mv.  
    •    Optage, redigere og producere videoindhold
    •    Hjælpe butikkerne med kampagner, aktiviteter og lokale markedsføringstiltag
    •    Sikre en tydelig rød tråd i vores kommunikation 
    •    Træne og sparer med de enkle butikker om deres lokale marketing og potentiale

Hvem er du?

Din uddannelse og titel er ikke det vigtigste for os.

Du kan være marketinguddannet, content creator, kommunikationsstuderende, freelancer eller have lært det hele gennem praktisk erfaring. Det vil være en stor fordel hvis du har kendskab til dagligvarehandlen – hvor det går stærkt og deadline ofte er korte. 

Det Vigtigste Er, At Du

•    Er kreativ og fuld af idéer
•    Er stærk i videooptagelse og redigering
•    Forstår Facebook og sociale medier
•    Kan arbejde meget selvstændigt
•    Tør tage initiativ og føre dine idéer ud i livet
•    Kan skabe struktur og holde en marketingplan i gang
•    Trives med at være ude blandt mennesker frem for bag et skrivebord
•    Kan samarbejde med mange forskellige mennesker på tværs af vores butikker

Hvad tilbyder vi?

Til gengæld får du en lidt anderledes marketingstilling.

30-37 timer om ugen med meget stor frihed.

Du får direkte adgang til beslutningerne, kort vej fra idé til handling og mulighed for selv at sætte et tydeligt aftryk på markedsføringen af BMO.


Om Brugsforeningen for Middelfart og Omegn

Vi kan i år fejer 125 års jubilæum som lokal brugsforening i Middelfart og omegn. Ud over Kvickly Middelfart tæller vi SuperBrugsen Strib, 365 Discount Gelsted, 365 Discount Brenderup, flere OK-anlæg samt flere udlejningsejendomme til erhverv og private. Vi er inde i en god udvikling med vekst på både top og bund. 

 

Bliv en del af Kvickly - og et varehus med mange muligheder

I Kvickly arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med mange forskellige profiler. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder - bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  160894
Jobdefinition:  Marketing
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Syddanmark
Virksomhed:  Middelfart Brugsforening (DK38425919)