Måltidschef søges til Kvickly Svendborg Storcenter
Vi søger en Måltidschef som leder af MadCooperativet i Kvickly Svendborg
Er du til ledelse, måltider, kundeoplevelser og resultater?
Hvis ja, så kan du være den leder, vi søger. Som Måltidschef får du ansvaret for butikkens måltider ’MadCooperativet’, det vil sige for slagter- og delikatesseafdeling, begge med betjent disk. Du har ansvaret for et godt team og for, at I lykkes med drift og udvikling af afdelingen. Du bliver en del af butikkens lederteam og får en nøglerolle i at skabe vækst gennem stærke kundeoplevelser.
Kvickly Svendborg Storcenter er beliggende i Svendborg Nord, tæt på motorvejen til Odense og tæt på stationen. Vi vil gerne være kendt for en betjent disk hver dag til kl. 18.00 og en måltidschef, som er synlig for vores kunder gennem demonstrationer i butik og på SoMe.
Som Måltidschef vil din arbejdstid være 90 % af tiden i delikatessen, hvor du sammen med medarbejderne arbejder for at udbygge og udvikle vores delikatesseafdeling. Vi vægter en køkken- eller delikatesse baggrund meget højt. Du får ansvaret for 7 medarbejdere i MadCooperativet.
I Kvickly Svendborg vægter vi samarbejdet i hele butikken rigtig højt, og derfor lægger vi stor vægt på, fællesskab og at man som leder deltager aktivt i resten af varehuset.
Som måltidschef sætter du en ære i at udvikle medarbejdere, så de er selvkørende, og vi sikrer en høj butiksstandard i hele butikkens åbningstid.
Kvickly Svendborg Storcenter er en af kædens største butikker og står foan en stor ombygning, startende i januar 2027.
Hvad skal I lykkes med i afdelingen?
I måltidsafdelingen er det kundernes behov, der sætter retningen, og du sikrer sammen med dit team, at afdelingen hver dag fremstår inspirerende, salgsklar og relevant. Det gør I ved at:
- Tilbyde attraktive måltidsløsninger
- Inspirere og rådgive kunderne
- Udvikle Mad ud af huset med fokus på kvalitet, service og vækst
- Sikre høj standard for fødevaresikkerhed
- Skabe en afdeling med stærk eksekvering og indtjening
- Sikrer, at afdelingens standarder og koncepter efterleves
Vi forventer af dig i rollen som leder af dit team, at du:
- Rekrutterer og onboarder medarbejdere
- Leder, motiverer og udvikler medarbejdere gennem feedback og 1:1-samtaler
- Planlægger bemanding og understøtter samarbejde på tværs af afdelingen og huset
Du bidrager til butikkens lederteam med solid faglighed og ledelseskompetence, og det er en fordel, at du:
- Har ledererfaring fra detail eller anden fødevarevirksomhed
- Kan arbejde både strategisk og operationelt
- Er stærk til planlægning og eksekvering
- Har forståelse for økonomi og nøgletal
- Er en tydelig rollemodel for ordentlighed
- Brænder for at udvikle mennesker, teams og resultater
- Har relevant uddannelse eller baggrund
Vi tilbyder
- Et spændende lederjob i et dynamisk butiksmiljø
- Gode udviklings- og karrieremuligheder
- Personalegoder og adgang til Coops Feriehuse
- En arbejdsplads med fokus på ordentlighed, trivsel og fællesskab
Spørg løs, hvis du vil med på holdet
Har du spørgsmål, så ring eller skriv til Varehuschef Torben Astrup, mobil 28291128/ Torben.Astrup@Kvickly.dk eller Souschef Gitte Petersen, tlf 63217500/Gitte.Petersen@Kvickly.dk.