Jobbeskrivelse
Leder til Blomster afdelingen til SuperBrugsen på Fanø
SuperBrugsen
Annonce slut:  08.02.2026
Jobnummer:  157814

Leder til Blomster afdelingen til SuperBrugsen på Fanø

 

Du bliver en del af en butik med i alt ca. 70 faste medarbejdere. Butikkens ansatte er et godt mix i alle aldre med både fastboende og pendlere. Butikken som blev bygget i 2015, har nogle fantastiske gode rammer til såvel kunder som personalet. Blomsterbutikken er helt nybygget fra 2025, hvilket giver uanede muligheder for at præge butikkens udtryk.


SuperBrugsen Nordby, som er blandt de største SuperBrugser i Danmark ligger på den naturskønne ø Fanø, butikken er en del af Fanø Brugsforening som også driver Brugsen Sønderho, Fanø Blomster, OK tank, vaskeanlæg samt flere udlejningsejendomme.


Fanø er et yndet feriemål, så der løbes ekstra stærkt i ferieuger samt på alle helligdage, men da vi er øens foretrukne supermarked, har vi travlt året rundt.

 
Transport til Fanø:

Fanø ligger kun 12 minutters sejlads fra Esbjerg og butikken små 10 min. til fods fra færgen.

Dvs. hvis du bor i Esbjerg, vil det cirka tage 20 min., Varde, cirka tage 35 min. og hvis du bor i Ribe, vil det cirka tage 40 min. før du er fremme i butikken. 

Færgen sejler 2 til 3 gange i timen fra Esbjerg til Fanø og retur.


Hvis du måtte ønske at flytte til øen, kan vi tilbyde en bolig til en gunstig pris.


Din hverdag som leder i blomster afdelingen:


Som leder i blomster afdelingen er du et positivt menneske der vil indgå som en del af ledergruppen der består af ledere fra de enkelte afdelinger.

Det indebærer at du:

  • Tager ejerskab for jobbet – og vise det ved at gå foran
  • Er synlig for både personalet og kunderne
  • Motiverer og coache dine medarbejdere
  • Har fuld fokus på medarbejder trivsel
  • Sætter klare mål, give feedback og følge op
  • Sammen med dine kolleger sørge for en dynamisk og salgsklar butik med høj standard
  • Sætter kunderne i fokus, så de føler sig mødt og godt tilpas
  • Er med til at arrangere kundearrangementer
  • Sørger for vagtplaner der overholder det aftalte lønbudget

 


En stor del af tiden, bruger du i butikken, hvor du står for meget af den daglige ledelse af medarbejderne. Med SuperBrugsens stærke lokale forankring, er din kontakt med kunderne rigtig vigtig. Du bruger tid på at tale med kunderne, for at kende deres behov og for at få en god relation.

Du deltager i ledermøder sammen med de andre afdelingsledere.


Ledererfaring fra dagligvarebranchen 

  • Det er et krav, at du har kendskab til blomster og ønsker at lede og præge en butik med store udviklingsmuligheder.
  • Du har kendskab til regnskab og nøgletal
  • Du er bevidst om, at butikken skal drives med henblik på positive tal
  • Du kan gå forrest og vise vejen for butikkens medarbejdere med et positivt sind


Som person, er du en team-player der kan gå forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og til at igangsætte de rette initiativer på de rigtige tidspunkter. Derfor, skal du også være forudseende og kunne se, hvad fokus skal være i butikken både på kort og længere sigt.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte: 

Souschef Torben Holst på tlf.: 44 123 323

Send din ansøgning via "Søg job" senest den. 8 februar 2026

 

I SuperBrugsen går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere SuperBrugsen.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte Internt I Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  157814
Jobdefinition:  Leder
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Syddanmark
Virksomhed:  Fanø Brugsforening (DK24544710)