Head of Business Development and processes
Vil du være med til at fremme transformationen af en af Danmarks største logistikorganisationer?
I Coop søger vi en Head of Business Development, som skal spille en nøglefunktion i arbejdet med udvikling, omstilling og gennemførelse på tværs af logistikområdet.
Din rolle
Du bliver logistikorganisationens forandringsmotor og får ansvaret for at gennemføre tværgående projekter, udarbejde analyser og business cases samt sikre, at organisationen arbejder effektivt og fokuseret mod de samme mål. Samtidig bliver du den primære grænseflade mellem logistikorganisationen og COO-transformationen. Der er tale om en nyoprettet stilling i reference til logistikdirektøren, så du får rig mulighed for at at sætte dit præg på jobbet.
Dine vigtigste ansvarsområder
-
Udvikle og implementere strategiske, tværgående projekter inden for logistik.
-
Sikre fremdrift, struktur og kvalitet i transformationsinitiativer.
-
Udarbejde analyser, business cases og beslutningsoplæg til ledelsen.
-
Have systemejerskab for relevante BI-værktøjer og rapporteringsløsninger.
-
Udvikle datadrevne indsigter, performanceopfølgning og rapportering.
-
Sikre sammenhæng mellem drift, projekter og strategiske initiativer.
-
Koordinere og skabe fremdrift på tværs af funktioner og interessenter.
-
Etablere governance, prioritering og transparens i projektporteføljen.
Ledelsesansvar
-
Prioritere projekter og sikre optimal anvendelse af ressourcer.
-
Sætte retning og sikre høj kvalitet i teamets leverancer.
-
Skabe resultater gennem fokus på performance, trivsel og kompetenceudvikling.
-
Opbygge en samarbejdende kultur med fokus på effektiv gennemførelse og gode resultater.
Din første opgave bliver at sætte dit team, som skal bidrage til opgaven.
Hvem er du?
-
Har solid erfaring med projektledelse og ledelse af teams i komplekse organisationer.
-
Trives med at arbejde datadrevet og omsætte indsigter til praktiske initiativer og målbare resultater.
-
Har erfaring med BI, data og systemejerskab.
-
Formår at skabe struktur, retning og fremdrift.
-
Er en dygtig stakeholder manager.
-
Er beslutsom og resultatorienteret.
Derudover har du en relevant videregående uddannelse og solid erfaring med forretningsudvikling, transformation og ledelse i en kompleks organisation. Du har stærke analytiske kompetencer, arbejder datadrevet og trives med at skabe resultater gennem samarbejde på tværs af organisationen. Erfaring fra logistik, supply chain eller retail er en fordel.
Derfor skal du vælge Coop
Du får en central rolle i en organisation med høje mål, hvor du får mulighed for at bidrage tydeligt til udviklingen af logistikområdet.
Ansøgning
Vil du være med til at sætte retningen for udviklingen af Coops logistikorganisation og spille en central rolle i vores transformationsrejse?
Send dit CV via vores rekrutteringssystem senest 30. september 2026. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at lukke processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistikdirektør, Jesper Lyngsø på mail jesper.lyngsoe@coop.dk eller telefon 2088 8710.
Vi ser frem til at høre fra dig.